Henter kommentarer

Chefstrateg om kursfald: Udnyt det


Det gælder om at udnytte de store aktiedyk til at købe op.

Det fortæller Jakob Vejlø, der er chefstrateg i Bankinvest. over for Børsen. For selv om aktierne dykker i disse dage, så er man hos Bankinvest optimistiske på udviklingen resten af året.

»Vi kan ikke undgå de her korrektioner, men det vi har set igen og igen, har været, at korrektionerne har været gode opkøbsmuligheder i aktier, og det er vores forventning, at vi bestemt ikke har nået en top endnu på aktiemarkedet. Vi ser aktiemarkedet ligge højere ved årets udgang,« siger Jakob Vejlø til Børsen.

Hos kapitalforvalteren Nuveen, der har op mod 12.600 mia. kr. under forvaltning og som er en af de største forvaltere i verden, vurderer man, at investorer skal overveje at tage noget profit hjem og rebalancere sin portefølje. Der er tale om en rotations-korrektion frem for en bred korrektion, forklarer aktiechefstrateg Robert C. Doll

'Vi tror, ​​at denne tendens stadig kan have ben at gå på, og at markederne stadig er overkøbte. I de kommende uger kan vi komme til at se en stigning på kort sigt, yderligere volatilitet i begge retninger og løbende ændringer i markedet. Som sådan mener vi, at investorer bør fokusere på aktieudvælgelse, rotere ud af overvurderede områder og ind i mere attraktive områder, der kan være oversolgte og stadig tilbyde value og relative positive udsigter for indtjeningsvæksten,' skriver Robert C. Doll i en kommentar.

En af dem, der netop har sat ord på, hvor man ser muligheder i markedet er valueinvestoren Kurt Kara fra investeringsforeningen Maj Invest Value. Her ser man et potentiale i blandt andet Europa, Sydkorea og Japan. Det kan du læse mere om her. Kurt Kara mener imidlertid også, at investorer bør fokusere på selskaber med pricing power - hvad det skyldes, kan du læse mere om her.

Læs også: 10 spændende aktier til valueinvestoren

Læs også: Han forudså finanskrisen - nu advarer "The Big Short"-stjerne mod denne aktie