Henter kommentarer

Demant tager pænt kurshop efter friskt regnskab


Den danske lyd- og høreapparatskæmpe Demant går frem i tirsdagens børsåbning. 

Demant-aktien stiger med omkring 5 pct. kort efter at handlen er skudt i gang. 

Det sker efter at Demant har præsenteret nye tal mandag aften, samt selskabets årsrapport for 2023 tirsdag morgen. 

For 2023 lander Demant en omsætning på 22,4 mia. kr. mod 19,7 mia. kr. i 2022. Den oganiske vækst lander på 12 pct. i det, topchef Søren Nielsen kalder et »fremragende år«. 

Organisk vækst er udviklingen i et selskabs forretning, der ikke er et resultat af opkøb. Det er et udtryk for, hvordan det går med salget af selskabets produkter eller tjenester.

I forbindelse med regnskabet har Demant også meldt ud i markedet, at man ønsker at undersøge mulighederne for et salg af selskabets lyd-afdeling 'Communications'. Det kan du læse mere om her

Du kan læse mere om Demants resultater for 2023 her

Demant var en af de helt store danske aktievindere i 2023. Det seneste år er Demant-aktien således gået frem med 47,5 pct. 

Læs mere: Investorerne holder vejret før Ørsteds regnskab: Det tror aktieanalysechefen, der vil ske

Læs mere: Investeringsøkonom før vigtigt regnskab: 'Risiko for større kursbevægelser'