Henter kommentarer

Danskernes holdning til kontroversielle investeringer er skiftet

Foto: Armando Franca/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er sket et markant skift i danskernes holdning til investering i forsvarsindustrien.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for bankernes brancheorganisdation, Finans Danmark.

Danskernes holdning til investering i våbenproducerende selskaber ser ud til at være blevet en del mere positiv ifølge den nye undersøgelse.

Læs også: Forudser afkast på over 50 procent: I disse store danske aktier ser analytikerne mest kurspotentiale

Der ser især ud til at være sket en udvikling i danskernes holdning, når man spørger ind til, hvordan deres holdning til de kontroversielle investeringer er skiftet sammenlignet med før Ruslands invasion af Ukraine.

53 pct. af de adspurgte svarede, at de i nogen, høj eller meget høj grad har fået et mere positivt syn på investering i våbenaktierne.

Skiftet vækker opsigt hos Kåre Valgreen, som er investeringschef i Finans Danmark.

»Årsagen bag dette skifte kan vi selvfølgelig kun gisne om, men det er klart, at de tydelige politiske signaler om oprustning og trusselsbilledet generelt betyder noget,« siger Kåre Valgreen og fortsætter:

»Den politiske bevågenhed og den samfundsmæssige debat om oprustning og sikkerhed har en betydning. Tilsagnene om oprustning manifesterer sig også i nogle forventninger. Der er udsigt til flere ordrer i fremtiden, og det gør investeringerne mere attraktive og giver et større forventet afkast.«

Læs også: Milliardær putter penge i traditionsrigt dansk selskab: Dette bør investorerne håbe på

Men faktisk behøver man ikke at se så langt tilbage for at finde forandringer i danskernes holdning. Ifølge de nye tal kan man se en udvikling fra andet til fjerde kvartal i 2024.

Andre tal fra undersøgelsen viste også en tidobling i de danske privatinvestorers formuer, som var investeret i våbenaktier, når man sammenligner august 2024 med september 2021.

»Det tyder på, at der er en væsentlig større interesse for forsvarsinvesteringer generelt. Der er sket et skift i danskernes holdning til disse aktier. En større andel af danskerne ser det nu som en legitim investering,« siger Kåre Valgreen. 

Læs også: Amerikansk kæmpe i dramatisk kursfald – største siden 2020

Læs også: Finashus: Det kan få Novo-aktien til at stige 14 pct.