Henter kommentarer

Dramatisk dag kaster aktier op og ned – især en aktie blev kastet ud i voldsomt fald


Torsdagens handelsdag manglede ikke drama.

Danske aktier lukker dagen af oppe med 0,2 pct., når man kigger på det toneangivende danske indeks C25.

Der var dog markant mere drama på børsen end den lille stigning kunne antyde, og for især en aktie var dagens handel et blodbad.

Læs også: Lau Svenssen undrer sig over Mærsk-aktien

Torsdag var afgørelsens time for Bavarian Nordic-aktien og selskabets fremtid, og det blev ikke uden drama.

Aktien ender nede med 20,8 pct. i dagens handel, efter konsortiet Innosera ikke har kunnet finde den nødvendige opbakning blandt aktionærerne til at købe Bavarian Nordic.

Dermed endte det med at blive de private investorer, der trak det længste strå, lyder det fra investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Du kan læse mere om den historie her.

Læs også: 

Vi skal også forbi Zealand Pharma, der også får hug af investorerne denne torsdag.

Aktien ender nede med 11 pct., efter Eli Lilly torsdag har annonceret, at man vil sende lægemiddelskandidaten eloralintide i fase 3-forsøg, efter stoffet har vist stærke resultater.

Zealand Pharma er et af de biotekselskaber, der har en produkt, som kan ende med at skulle konkurrere med eloralintide – nemlig Petrilintide. Det kan du læse mere om her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Novonesis: +7,0 pct.

Ørsted: 2,0 pct.

Novo Nordisk: +2,0 pct.

Genmab: +1,6 pct.

Carlsberg: +1,5 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Bavarian Nordic: -20,8 pct.

Zealand Pharma A/S: -11,0 pct.

A.P. Møller - Mærsk B: -5,3 pct.

A.P. Møller - Mærsk A: -4,8 pct.

Sydbank: -2,5 pct.

Læs også: 

Læs også: Økonom om dansk aktie i kollaps: 'De private har sejret ad helvedes til'

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer