Forestil dig, at du arver en million kroner. Hvad gør du? Køber en lejlighed? Opgraderer bilen? Eller investerer du i grønne aktier og bæredygtige fonde?
Ifølge et forskningspapir fra Danmarks Nationalbank og CBS er svaret for mange danskere det sidste, især hvis de allerede har doneret til velgørenhed.
Jeg har fulgt ESG research i mange år, og netop i en tid hvor ESG er mere presset end tidligere, er det ekstra interessant at se nærmere på, hvem der faktisk investerer primært i ESG-fonde.
Studiet, der er skrevet af forskere fra Nationalbanken, Copenhagen Business School (Kasper Meisner og Steffen Andersen) og Indiana University, stiller et tankevækkende spørgsmål:
Opfattes investeringer i ansvarlige aktiver som en luksus, noget man kun gør, når penge ikke længere er en bekymring?
Forskerne udnytter et naturligt eksperiment. De ser på danskere, der har modtaget en arv efter forældres død, og undersøger, hvordan disse uventede formuegevinster påvirker deres porteføljer.
Resultatet: Jo større arven er, desto større er sandsynligheden for, at den nybagte arving køber ESG-fonde eller grønne aktier.
En arv på én million kroner øger sandsynligheden for at eje ESG-fonde med 1,6 procentpoint, en fordobling i forhold til gennemsnittet før arven. Og denne lyst til at investere grønt vokser i takt med formuen.
Det interessante er, at effekten ikke udelukkende skyldes, at de arvede aktiver i forvejen var grønne.
Selv når forskerne udelukker arv, der indeholder bæredygtige investeringer, er tendensen tydelig: Flere penge skaber mere ansvarlighed, eller i hvert fald flere investeringer, der ser sådan ud.
Men hvorfor? Her bringer studiet begrebet “warm glow” i spil, en følelse af velvære, som mange oplever, når de gør noget godt, som at donere penge til velgørenhed.
Forskerne finder, at personer med en historik for donationer reagerer endnu kraftigere på arv: De fordobler næsten deres grønne investeringer efter at have modtaget en arv.
Andre forklaringer testes og afvises elegant. Diversificering? Nej. Investorerne vælger aktivt ESG, også når man kontrollerer for porteføljestørrelse. Dyre fonde? Arvingerne betaler ikke højere gebyrer. Bankrådgivning? Effekten findes også blandt kunder i online banker, som ikke får rådgivning.
Studiet understøtter dermed en kontroversiel, men voksende opfattelse i finansverdenen: ESG er ikke nødvendigvis et værktøj til at ændre verden, det er i stigende grad et signalprodukt for dem, der har råd. En grøn luksus.
Det vigtige her er, at ESG ikke nødvendigvis er drevet af finansiel rationalitet eller forventet risikojusteret afkast.
Studiet viser at ESG i høj grad er et valg man foretager når man har økonomisk overskud og dermed fungerer det mere som et luksusforbrugssignal end et universelt investeringsvalg.
Denne kommentar er skrevet af André Thormann, analytiker i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
