Foråret banker på døren, men det er ikke alle danskere, der er klar over, at netop dette tidspunkt på året byder på en unik mulighed.En ekspert forklarer, hvordan man med den nye årstids ankomst med et smart trick kan spare tusindvis på varmen og dermed få en tungere pengepung.Vi vender dog tilbage til det sæsonbestemte for at starte med andre vigtige indsatsområder, der gælder hele året.B.T. har nemlig talt med to eksperter, der rådgiver i, hvordan man i mange tilfælde nemt kan spare på varmeregningen. Også i forlængelse af at 12 procent af danskerne ifølge Danmarks Statistik har svært ved at betale den.»Det første råd er, at man kan tjekke, om man har varmerør i uisolerede rum som tagrum, skunkrum og krybekældre,« lyder det fra energikonsulent hos NRGi Bo Halm Andersen.Dem kan man beklæde med rørskåle, så man derved undgår noget af det varmespild, man har. En forholdsvis lille udgift.Over 400.000 i problemerAt godt 475.000 danskere ikke kan betale for ordentlig opvarmning, overrasker ikke energikonsulent Bo Halm Andersen.»Jeg oplever desværre fra tid til anden, at der er nogen, der er pressede, når jeg taler med folk,« siger han om sin ture ude hos kunder.Hos Videncentret Bolius arbejder man også med at rådgive folk. Ligeledes med hvordan de sparer på varmen, og herunder udgifterne og forbruget.Tue Patursson, der er fagekspert, siger, at det første, pressede danskere kan se på, simpelthen er at skrue ned for varmen.»Vi har tal, der viser, at mange danskere faktisk har det pænt varmt, så hvis man kan skrue ned fra 22 til 20 grader og i stedet finde en sweater og sutsko frem, er der pænt med penge at spare. En tommelfingerregel er, at man sparer fem procent på varmeregningen for hver grad, man sænker temperaturen.« siger han.Vigtigt er det dog, at man ikke får rummet under 18 grader, da der ved så kolde temperaturer kan dannes kondens, som kan give skimmelproblemer.Hvis man har mulighed for det med ens varmeanlæg, kan forbrugere også sænke temperaturen, mens de ikke er hjemme og indstille det til at øges en time, inden de kommer hjem.Et andet billigt tiltag er at tætne ens vinduer og døre. Sørge for, de er ordentlig lukkede, skifte tætningslister, hvis de ikke er.Find et papir fremEn indsats, som NRGis energikonsulent tilslutter sig. Bo Halm Andersen fortæller, at man blandt andet kan lave et papirtrick for at tjekke, om ens vindue lukker tæt.{embedded type='node/facts' id='88055'}»Man kan sætte et papir imellem vindue og karm og så lukke vinduet. Hvis man kan trække det ud, er vinduet ikke tæt nok,« siger han. I de tilfælde anbefaler Andersen, at man kigger på lister, men også hasper. Hvis der ikke er spænd i hasperne, når de lukkes, skal de måske strammes, ved at køres rundt en gang, forklarer han.Han nævner også, at forbrugere kan tjekke deres radiatorventil. Hvis ikke den virker, kan det blandt andet være, at ventilnålen skal motioneres, som man kan se en guide til i faktaboksen herover.»Hvis en radiator ikke virker, skal de andre radiatorer tage over, og så bruger de alt for meget energi på at varme et rum eller hjem op,« siger Bo Halm Andersen.Juster på varmen netop nuOg så til det sæsonaktuelle råd, som Bolius anbefaler, man gør både nu, men også i efteråret.For nu, hvor foråret står for døren, kan danskerne spare penge ved at trappe ned på varmen frem mod sommerlukningen. Det siger Bolius' Tue Patursson. Og det samme kan de, når det er efterår, hvor der skal trappes op.»Hvis man sætter sit anlæg til at varme vandet op til 35 til 40 grader i stedet for eksempelvis 70 grader, som om vinteren, så er der også gode penge at spare frem mod, man lukker helt for varmen til sommer,« siger Tue Patursson som eksempel.Videncentret Bolius' anbefaling er foruden, at danskerne også – hvis pengene er til det – kan få en VVS'er til at efterse deres anlæg. VVS'eren ville så kunne fange eventuelle uhensigtsmæssigheder, der koster på den lange bane.Og så slutter eksperten fra Bolius af med at sætte spotlight på et sted, hvor nogle danskere har en blind vinkel. Det varme bad.»Går man i bad syv minutter hver dag, kan man spare 650 kroner ved at skære to min af. Er der flere i familien, kan det blive en god del penge på et år,« lyder rådet om et af de mange steder, de pressede danskere kan skære.Hos NRGi havde man ved seneste regnskab et markant overskud.Nu forsyner I jo danskerne med el og herunder også nogle danskeres elradiatorer. Kunne I i jeres virksomhed ikke lade en del af overskuddet komme pressede kunder til gode?»Nu vil jeg understrege, at NRGi ikke er et fjernvarmeselskab,« siger Bo Halm Andersen, som slutter:»Som energikonsulent kan jeg hjælpe folk med at energiforbedre deres bolig og optimere deres forbrug.«