I Millionærklubben fredag blev der diskuteret guldprisernes himmelflugt, da Lau Svenssen fra Aktieinfo og Helge Larsen fra Proinvestor var en tur i Euroinvestors studie. Det åbne spørgsmål i debatten er, hvordan guld egentlig fungerer. Hvordan er investorerne fordelt mellem det fysiske guld, afledte finansielle instrumenter og den relativt nye investeringsform, hvor børsnoterede investeringsfonde (ETF'er) opkøber og sælger fysisk guld afhængigt, hvordan tilstrømningen af kapital arter sig i fondene.
Euroinvestor har undersøgt sagen, og vi lægger ud med at få et par grundlæggende begreber på plads.
Guld indtager en helt særlig rolle i det finansielle system. Historisk har guldet som bekendt i lange perioder været anvendt som et anerkendt betalingsmiddel. Senere monetære systemer har anvendt guldfod som det bærende fundament for værdien af de cirkulerende pengesedler og mønter, således at en pengeseddel altid kunne veksles til en given fysisk mængde guld i centralbanken. Valutasamarbejdet Bretton Woods mellem USA, Vesteuropa, Australien og Japan fungerede fra 1944 til sammenbruddet i 1971, var ligeledes baseret på guldfod.
I dag er alle hovedvalutaer frakoblet guld og andre valutaer og er rendyrkede fiat-penge, som er den økonomiske term for et betalingsmiddel, der ingen indre værdi har. Netop derfor har guld en helt særlig rolle. Guld opfylder ikke rollen som et finansielt aktiv: En guldbarre betaler hverken renter eller generer et overskud, der kan give udbytte. På den vis er det nærmere en valuta, da hovednoteringen naturligvis foregår i dollar. Men guldet handles også på samme måde som valutakurser, der altid handles op imod hinanden. Man kan ikke købe dollar uden samtidig at sælge euro, yen eller pund og så videre. På sammen måde kan man handle guld direkte på spotmarkedet.
Men guld er mere end det. Det er historisk anerkendt som en måde til at opbevare kapital på. Standardiserede stk. størrelse af 0,999 karat bliver stadig udstedt af centralbanker forskellige steder i verden. Prisen på dette fysiske guld svarer til spotprisen i dollar på de finansielle markeder. Som regel er der store omkostninger i form af afstanden mellem bud- og udbudspriserne på fysisk guld.
Endelig er guld som bekendt en regulær råvarer, der bruges i både fremstillingsindustrien og i helt overvejende grad i smukkeproduktion.
Ifølge Saxo Bank viser tal fra World Gold Council, at den samlede mængde guld på planeten Jorden er på 251.485 tons. Heraf ligger de 54.000 tons fortsat under jordens overflade og er altså ikke blevet udvundet endnu.
For at sætte det i perspektiv svarer den fysiske mængde udvundede guld altså til omkring 200.000 små biler af mærket VW Up. Massefylden er som bekendt i den høje ende på guld, og skulle man smelte al guld i verden om til en kube ville guldet kun fylde 21,7 meter i højden, bredden og dybden.
Ligeledes fra World Gold Council er omkring 47 pct. af den udvundne guld anvendt til smykker, 21,6 pct. er ejet af investorer, 17,2 pct. er såkaldte officielle beholdninger, der mest dækker guldbeholdningerne i verdens centralbanker, mens øvrige udgør ca. 14 pct.
Investorerne er fordelt mellem kapitalforvaltere, mere spekulative hedgefonde, family offices, mens den typiske private investor er i den mere velhavende del af skalaen.
Fremkomsten af ETF'er har givet en nem, billig og mere likvid adgang til investering i guld. Det anslås, at ETF'er 108 millioner ounce guld.
I den helt avancere ende finder vi de typiske afledte finansielle instrumenter som futures- og optionskontrakter. Som vanligt handles de på margin - altså en indbygget gearing i forhold til guldprisen. Værdien af udestående kontrakter er med andre ord enorm. Hvis vi vender tilbage til den fysisk tilgængelige investerbare guld, der i dag er fordelt på investorer og centralbanker, så er den samlede værdi på de omkring 76.500 tons guld ved guldprisen fredag på knap 4800 mia. dollar ifølge Euroinvestors beregninger.
Ved udgangen af 2019 havde Nationalbankens beholdning en værdi på 21,7 pct. - omtrent 1 pct. af Danmarks BNP.
Læs også: Søren Hove Ravn: Har aktiemarkederne glemt coronakrisen?
Læs også: Handelsbanken advarer: Vi ser nok ind i en aktieboble
