Henter kommentarer

Europæisk gigant flyver op – er blevet 200 mia. kr. mere værd


En af Europas giganter er blevet sendt kraftigt op i fredagens børsåbning.

Det drejer sig om franske LVMH, som stiger med omkring 8 pct.

Det sker efter selskabet sent torsdag offentliggjorde et nyt regnskab. Læs mere her.

I det regnskab var der flere nedslagspunkter, hvor luksuskoncernen slog analytikernes forventninger, og det tager markedet pænt imod.

LVMHs markedsværdi stiger med 28 mia. euro sammenlignet med torsdag.

Stigningen sender LVMHs markedsværdi op på over 372 mia. euro. svarende til 2.774 mia. kr.

Selskabet er Europas næststørste børsnoterede selskab målt på markedsværdi kun overgået af danske Novo Nordisk, som har en markedsværdi på omkring 3.200 mia. kr.

LVMH beskæftiger sig med luksusvare indenfor både drikkevare og tøj. Selskabet står blandt andet bag tøjmærket Louis Vuitton  og champagneproducenten Möet.

Selvom dagens stigning sender markedsværdien op med et svimlende milliardbeløb, har markedsværdien ligget højere før. Ser man på de seneste 12 måneder er aktien faldet med 7 pct.

Læs også: 

Læs også: