Henter kommentarer

Quantafuel stiger 251 pct. - og nu starter opturen, mener eksperterne


Norske Quantafuel er for alvor kommet ind på radaren i investormiljøet i Norge og på det seneste også i Danmark.

I videoen ses det, hvordan markedsværdien pro anno hos en række nordiske olieservice og olieselskaber har udviklet sig. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Selskabet, der har udviklet teknologi til at omdanne plastaffald til syntetisk brændstof, bliver diskuteret af lytterne af Millionærklubben her på Euroinvestor. I tirsdagens udsendelse sendte vært Bodil Gantzel stafetten videre og derfor ser vi her på Euroinvestor nærmere på den seneste kursraket i Oslo.

Quantafuel har været børsnoteret siden februar i år og aktien har for alvor fået fart på i løbet af sommeren. Stigningen siden den første notering er nu mere end 251 pct. og markedsværdien 9,05 mia. kr. svarende til 6,35 mia. kr. Forventningerne er med andre ord enorme for selskabet med den grønne teknologi og som endnu ikke kører med overskud.

Aktien handles tirsdag eftermiddag i 72 norske kroner pr. aktier. Men her stopper festen ikke.

Den store interesse for Quantafuel har fået den norske storbank til at se nærmere på selskabet og i en ny analyse er kursmålet hævet til 84 kr. pr. aktie. Mest optimistisk bud bland de seks professionelle analytikere, der følger selskabet er imidlertid Morten Nystrøm fra Arctic Securities, der har et kursmål på 125 kr. pr. aktie. Alle seks analytikere anbefaler deres kunder at købe aktien.

Dansk by spiller nøglerolle

Potentialet på verdensplan er uden tvivl stort og kan give den olierige nation endnu et eventyr med fossile brændstoffer, hvis alt går vel. Og her spiller en fabrik, der fortsat er under opførelse, i Skive en nøglerolle. Det er netop denne fabrik som storbanken DNB henviser til i analysen.

Rasmus Hvid Kærsgaard er ny direktør for Quantafuel Skive og ansvarlig for byggeriet. Han fortæller i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af planerne i april i år, at byggeriet bliver det første anlæg i Europa og vil blive Quantafuels »referenceanlæg.«

»Anlægget har en banebrydende pyrolyseteknik, som gør det muligt at omdanne 1 tons affaldsplast til omkring 800 liter syntetisk brændstof,” siger den danske direktør og oplyser ligeledes i pressemeddelelsen, at Quantafuel har lavet en langvarig aftale med det verdensomspændende firma Vitol, som vil aftage det syntetiske brændstof til opblanding i diesel og benzin.

Den kommende fabrik i vil kunne bearbejde 60 tons affaldsplast om dagen, hvilket på årsbasis vil give15 mio. liter højkvalitetsbrændstof. Anlægget udgør en samlet investering på 100 mio. kr. og vil betyde omkring 20 nye permanente arbejdspladser. Den norske storbank DNB Markets henviser imidlertid også til, at EU har sænlet nogle relevante afgifter.

Lavere afgifter i EU sparker gang i kursfesten

»Mens vi venter på nyheder fra Quantafuel's fabrik i Skive, Danmark, har EU i mellemtiden foreslået en afgift på ikke-genbrugt plastaffald på 800 euro pr. ton. Efter vores opfattelse burde et sådant gebyr øge virksomhedens adgang til attraktive priser på råmaterialer ”, skriver mæglervirksomheden i en rapport ifølge det norske erhvervsmedie Finansavisen.

”Samtidig er prispræmien for færdigt brændstof baseret på genbrugsmaterialer også steget. Med reducerede inputomkostninger og øgede priser samt forventninger om en årlig kapacitet på omkring 900.000 ton, har vi hævet prismålet i Quantafuel fra 23,10 til 84 kr. pr. aktie ", hedder det i yderligere i rapporten.

DNB Markets antager, at selskabet vil gennemføre en aktieemission på i alt 80 mio dollar 50 kr. pr. aktie i deres værdiansættelse. Mæglervirksomheden mener, at den nye kapital vil komme, efter at teknologien er blevet bekræftet på fabrikken i Skive, skriver det norske medie.

Læs også: Denne aktie tror Karsten Ree især på

Læs også: Han kaldte Tesla for verdens farligste aktie - så kom nedturen