Henter kommentarer

Særlige investeringer har leveret 'markant afkast' på kort tid


Faldende renter har skabt kursgevinster for obligationsejerne, hvilket har medført gode afkast på kort tid. 

Det skriver Børsen på baggrund af beregninger lavet af fondsmæglerselskabet Agrocura. 

Beregningerne viser, at nogle danske statsobligationer og obligationsfonde har leveret afkast på mellem 3,8 pct. og 6,3 pct. siden 19. oktober. Det er sket i sammenhæng med, at den toneangivende ti-årige amerikanske statsrente er faldet fra næsten 5 pct. til 4,2 pct. i samme periode, skriver avisen. 

»Det er meget markante afkast fra obligationsmarkedet på så kort tid. Siden 1985 har amerikanske statsobligationer ikke leveret så højt et afkast på én måned, som de gjorde i november,« siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef hos Investering & Tryghed til Børsen. 

Du kan læse om, hvordan man investerer i obligationer ved at klikke her

Læs også: Hvad er en obligation?

Læs også: Simon Richard Nielsen: Min lille guide til det store obligationsmarked