Hvad er sektorer?

Peter Voergaard

Aktierne klarer sig forskelligt alt efter, om økonomien buldrer derudaf, eller om den er nede i gear.

Ofte klarer aktier fra en bestemt branche - eller sektor - sig godt eller dårligt på samme tid.

Bankaktierne klarede sig eksempelvis dårligt under finanskrisen i 2008-09, mens teknologi-aktierne klarede sig dårligt, da it-boblen sprang omkring årtusindskiftet. Under coronakrisen har selskaber inden for fly-, oplevelses- og hotelbranchen eksempelvis været udfordret.

Læs også: Det dækker investeringsbegreberne over

For at kunne sammenligne og følge udviklingen i de forskellige brancher er aktiemarkedet inddelt i sektorer.

I 1999 udviklede selskaberne Morgan Stanley Capital International (MSCI) og S&P Dow Jones Indices en inddeling - Global Industry Classification Standard (GICS) - over brancherne.

Inden GICS-systemet så verdens lys, var Standard & Poors kategoriseringssystem fra 1937 udbredt. Sidstnævnte inddelte markedet i 11 sektorer og 115 industrier, men i takt med at økonomien udviklede sig, var der ifølge MSCI behov for at udvikle måden at inddele selskaberne på - blandt andet for at ‘opdage’ nye industrier som telekommunikation og informationsteknologi.

Der findes et konkurrende system, Industry Classification Benchmark(ICB), som er udviklet af Dow Jones Indexes og FTSE Group i 2006. Der er tale om mindre forskelle, f.eks. at sektoren Energi kaldes for 'Olie og gas', eller at der i stedet for 11 overordnede sektorer anvendes 10 'industrier', der indeholder i alt 19 supersektorer, der består af sammenlagt 41 sektorer, som igen består af i alt 112 undersektorer. Grundlæggende gælder det for begge systemer (GICS og ICB), at antallet fra tid til anden skifter.

Med GICS-systemet blev aktiemarkedet opdelt i nedenstående hierarkiske system.

- 11 sektorer
- 24 industrigrupper
- 69 industrier
-158 underindustrier

De 11 sektorer består med andre ord af i alt 24 industrigrupper, der indeholder 69 industrier, der igen har i alt 158 underindustrier, der udgøres af de enkelte selskaber.

Nedenfor ses de 11 sektorer efterfulgt af betegnelserne på engelsk samt eksempler på tilhørende selskaber:

- Energi (Energy) - Torm, Equinor, Mærsk Drilling
- Materialer (Materials) - H+H International, Chr. Hansen, SP Group
- Industri (Industrials) - Vestas, FLS, Mærsk
- Cyklisk forbrug (Consumer Discretionary) - Pandora, Tesla, Tivoli
- Forbrugsvarer (Consumer Staples) - Carlsberg, Proctor & Gamble, Nestle
- Sundhed (Healthcare) - Novo Nordisk, GN Store Nord, Genmab
- Finans (Financials) - Danske Bank, Topdanmark, Visa
- Teknologi (Information Technology) - Facebook, Apple, Intel
- Kommunikationsservice (Telecommunications services) - AT&T, Telefonica, Netflix
- Forsyning (Utilities) - Ørsted, Scatec Solar
- Ejendomme (Real estate) - Jeudan, Aroundtown og Covivio

Cykliske og defensive

Sektorerne er desuden opdelt i en cyklisk gruppe og en defensiv gruppe. Selskaber inden for de cykliske sektorer er typisk mere følsomme over for udsving i økonomien.

De defensive selskaber trives omvendt i mere ustabile tider, men oplever ikke samme vækst i opgangstider.

Gruppen af cykliske sektorer består ifølge MSCI af nedenstående:
- Forbrugsvarer (Consumer Staples)
- Cyklisk forbrug (Consumer Discretionary)
- Finans (Financials)
- Industri (Industrials)
- Teknologi (Information Technology)
- Materialer (Materials)

Gruppen af defensive sektorer består ifølge MSCI af nedenstående:

- Stabile forbrugsvarer (Consumer Staples)
- Energi/Olie og gas (Energy)
- Medicinal (Healthcare)
- Kommunikationsservice (Telecommunication services)
- Forsyning (Utilities)

Det anbefales typisk, at du er investeret inden for flere sektorer.

Hvis din formue kun er eksponeret mod én sektor, bliver du hårdere påvirket, hvis sektoren stiger eller falder kraftigt. Du vil samtidig misse væksten i andre sektorer.

Nedenfor ses aktiemarkedets . og den økonomisk cyklus, som den teoretisk forløber. Figuren angiver den omtrentelige timing for rotation i markedet, ifølge Sydbank.