Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Der er blevet skrevet meget om gældsloftet i de seneste uger og dage. Men USA ramte faktisk allerede gældsloftet tilbage i januar. Siden da har staten ikke kunnet øge gælden og har derfor alene kunnet finansiere udgifterne med kassebeholdningen og statens indtægter.
I denne periode har den amerikanske stat udstedt færre statsobligationer end normalt. Det har alt andet lige været med til at sende renterne ned og understøttet aktiemarkedet siden starten af året. Nu er statskassen imidlertid ved at være tom. Og jo tættere vi kommer på deadline for at løfte gældsloftet i tide, jo mere vil det være nervøsiteten for at det ikke sker, der kommer til at dominere de finansielle markeder.
Læs også: Danske Bank: Den største opfindelse siden skiveskåret brød
Det kan da også få alvorlige konsekvenser, hvis USA ikke løfter gældsloftet i tide. I værste fald vil de misligholde deres forpligtelser.
Det kan føre til en global finansiel krise, da USA er en af verdens største økonomier og amerikanske statsobligationer spiller en afgørende rolle i verdens finansielle system.
Regeringen vil i første omgang blive tvunget til at reducere budgetunderskuddet markant ved at skære i udgifterne og øge indtægterne, hvilket kan føre til en betydelige reduktion i den økonomiske aktivitet og påvirke virksomheder og deres indtjening negativt. Regeringen kan fx lukke dele af statsapparatet ned og annullere kontrakter med den private sektor.
Regeringen kan også prøve at finde alternative finansieringskilder. Dette kan fx omfatte salg af statslige aktiver. Selv det at komme meget tæt på at misligholde gælden, kan få de store kreditvurderingsbureauer til at nedjustere USAs kreditværdighed, hvilket kan øge nervøsiteten betydeligt. I 2011 nedjusterede Standard &Poor’s USA's kreditvurdering fra AAA til AA+ kort efter at en aftale om at hæve gældsloftet var blevet indgået.
Læs også: Maj Bank: Risikoen ved indeksbaseret passiv investering er steget markant
Selv om en aftale altså var på plads, så føre nedjusteringen til en ”Black Monday” med kraftige fald på aktiemarkedet.
Det politiske miljø i Washington er i dag endnu mere splittet end i 2011 og det gør det svært at finde en løsning. Vi skal sandsynligvis helt ud til kanten, før det lykkes at lave en aftale. Den vil givetvis kræve nogle betydelige indrømmelser til republikanerne. Det ser nu ud til, at der først vil blive stemt om en aftale lige op til deadline, som ifølge finansminster Janet Yellen er 1. juni.
Nogle republikanerne i Repræsentanternes Hus er dog begyndt at stille spørgsmålstegn ved om det nu også haster så meget, og det kan bestemt ikke udelukkes, at forhandlingerne fortsætter efter 1. juni. Der diskuteres en række andre mulige løsninger på gældsproblemet.
Læs også: Maj Bank: Demografien trækker i retning af højere renter i fremtiden
Politikerne kan fx vælge at suspendere gældsloftet i en periode i stedet for at hæve det, men det kræver også flertal i både senatet og repræsentanternes hus. Alternativt kan der laves forskellige ”tricks” for at trække tiden ud.
Der kan fx anlægges sag om, at gældsloftet er forfatningsstridigt, hvilket så skal undersøges. Der er måske noget at undersøge, da en tilføjelse til den amerikanske forfatning (14. amendment) siger, at der ikke må sættes spørgsmålstegn ved den amerikanske statsgælds gyldighed, hvilket der måske gøres, hvis gældsloftet betyder, at der ikke betales renter eller afdrag på gælden.
Hvad skal du så gøre som investor? Når vi kommer tættere på deadline uden en aftale, så vil det medføre øget nervøsitet på de finansielle markeder og mindske investorernes risikoappetit. Det har vi allerede set de første tegn på de seneste par dage.
Læs også: Maj Bank: Elbiler og behovet for råvarer
Ugen op til at gældsloftet blev hævet i 2011 var en af de mest volatile på det amerikanske aktiemarked siden finanskrisen. Aktier i selskaber med store kontrakter med den amerikanske stat kan komme til at klare sig dårligere end andre. Kommer der en nedjustering af USA’s kreditværdighed, så kan det også medføre betydelige kursfald, som vi så det i 2011.
Konsekvenserne for obligationsrenterne er komplekse, da det jo netop er de ”sikre” amerikanske statsobligationer, der ikke længere kan opfattes som sikker havn. Normalt vil renterne falde, når risikoappetitten mindskes. Men en stigende modpartsrisiko på amerikanske statsobligationer trækker i den modsatte retning.
Læs også: PFA: Skal sommerhuset gå videre i arv? Mulighed for stor gevinst, hvis det håndteres rigtigt
Renten på T-bills (korte obligationer udstedt af den amerikanske stat) med udløb i starten af juni er da også steget til 6 pct., mens renten på T-bills med udløb i slutningen af maj er nede på 2 pct. Indtil videre ser vi, at lange amerikanske statsobligationer fortsat opfattes som sikker havn og de amerikanske 10-årige statsobligationsrenter er faldet lidt de seneste dage.
Ligeledes er dollaren normalt sikker havn og styrkes i perioder med faldende risikoappetit, men når omdrejningspunktet er den amerikanske stats troværdighed, så er det knapt så entydigt, at dollaren skal styrkes. Indtil videre er det dog også ”sikker havn” effekten der dominerer her, så dollaren styrkes på dage med nervøsitet omkring gældsloftet.
Er du langsigtet investor, så er vores overordnede anbefaling, at du indtil videre ser igennem denne midlertidige støj og fokuserer på de langsigtede investeringstemaer. Usikkerheden omkring det amerikanske gældsloft er dog et ekstra argument for at overveje, om du burde få lidt flere obligationer i porteføljen og vælge danske (eller europæiske) obligationer frem for amerikanske.
Der kan også komme købsmuligheder, hvis nervøsiteten omkring gældsloftet sender aktiemarkedet betydeligt ned.
finanskommentar
eToro: Stabilisering af fragtraterne hjælper Mærsk
BOLIGØKONOMI
