Henter kommentarer

Euroinvestors Valgpanel: 'Kan inflation afgøre et valg?'

Dette er en kommentar skrevet af økonom og stifter af Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen. Karsten er en del af Euroinvestors Panel, som du kan læse mere om her.

Inflationen har afgørende effekt på vores alles privatøkonomi.

Den enlige sosu-assistent oplever at købekraften udhules med 10 pct. på ganske kort tid.

Den velbjærgede boligejer med hus til 10 mio. kr. og en gæld på 5 mio. kr. får udhulet sin gæld med 500.000 kr. og har udsigt til, at boligen værdi følger med prisudviklingen efter en større eller mindre nedtur på boligmarkedet.

Afgørende forskelle i de økonomiske konsekvenser og måske også derfor afgørende forskellige i hvordan inflationens blev omtalt, da partilederne mødes til DRs første partilederdebat onsdag aften.

Her sættes et gevaldigt prishop – som i medierne – lig med inflation. Det er ikke korrekt.

Et simpelt eksempel. Hvis en spegepølse har kostet 10 kr. i en årrække, vil inflationen være 0 pct. Hvis spegepølsen stiger til 15 kr. er ”inflation” på 50 pct.

Hvis spegepølsen herefter fastholder en pris på 15 kr. vil inflationen falde tilbage til 0 pct.

Læs også: Økonomer om nye tal: 'Det gør vanvittig ondt'

Vi har to perioder med 0 pct. inflation, men et gevaldigt prishop i midten.

Dykker man ned i den danske prisstruktur vil man se, at stort set alle prisstigninger rammer fra energisektoren og udlandet (dollaren er styrket med mere end 15 pct. på 12 måneder.)

Det er altså hovedsageligt prisstigningerne på energi, der gav politikerne anledning til at smide omkring sig med vidt forskellige inflationsfortolkninger i partilederdebatten.

Begrebsforvirringen skal forhåbentlig ikke fortsætte resten af valgkampen. Det vil være katastrofalt, når nu økonomi kommer til at spille en så central rolle, som det ser ud til.

Man kan sige, at stigende energipriser lige nu er med til at ”overvurdere” den reelle inflation. På samme måde vil energipriser så være med til at ”undervurdere” inflationen på den anden side af energikrisen.

Med den prisstruktur vi har på futures markedet for energi lige nu, ser det ud til at energipriserne står til at falde igen allerede i løbet af foråret. I realiteten kan vi til den tid have en inflation på under 2 pct. igen.

Det er en reel mulighed, som negligeres totalt blandt både medier og politikere lige nu.

Det er et problem. For vi risikerer at forvrænge debatten om hvilke økonomiske tiltag, der gavner danske økonomi bedst uden at de svageste indkomstgrupper lades i stikken.

Læs også: Nu rammer bolighammeren hårdt i Hovedstaden

Brede og populistiske tiltag som eksempelvis generelle nedsættelser af afgifter risikerer at ødelægge min tese. Debatten og mediedækningen risikerer også at ødelægge min tese, fordi der altid er en risiko for at det man ønsker sig, det får man. Altså dommedagsprofetier risikerer at blive til selvopfyldende profetier.

Vi har ellers chancen for at løse denne krise på pragmatisk vis. De økonomiske teoribøger virker aldrig på dag til dag basis, så vi skal passe på med de kortsigtede fortolkninger.

Mest kendte fortolkning af inflationsmekanismen er udtrykt i den såkaldte Philipskurve, som forsøger at forklare inflation ud fra hvor høj beskæftigelsen er i forhold til det naturlige niveau, som ikke giver lønpres.

Som tidligere økonom i Danmarks Nationalbank må jeg naturligvis ikke glemme realrenten. Inflation kan naturligvis bekæmpes ved at holde den nominelle rente over prisudviklingen, da den reale rente ellers vil være negativ og dermed stimulerende for yderligere inflation. Det kræver imidlertid, at vi har lidt bedre begreb om, hvad inflationen i virkeligheden er lige nu.

Så er der vores egne forventninger. De er lige så meget i bund, som sidst en energikrise af dimensioner ramte os i begyndelsen af 1980erne. Meget tyder altså på at energipriser er meget bedre til at lægge en dæmper på vores forbrugslyst end renten, beskæftigelsen, finanskriser, geopolitiske kriser og sågar klimakriser.

Måske energipriserne kan gøre noget af det politikerne ikke har formået – hvis altså ikke de ødelægger det ved at forkæle alle danskere frem for at sætte fokus på de svageste grupper.

Stifter og økonom Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet  Vis mere

Og endelig er der et helt afgørende aspekt som ikke er en del af debatten.

Vores økonomiske situation i dag er helt anderledes end under energikriserne i 1970erne og 80erne. Den gang ramte energiprischokkene lige ned i økonomier, hvor vi var vandt til at stigende priser blot blev mødt med et krav om højere løn – og accepteret.

Vi har en chance i dag, hvis vi altså får lidt bedre styr på inflationsbegrebet. Vi kan nemlig tage den med spegepølsen. Hvis vi har vænnet os til, at priserne ikke stiger hele tiden, kan vi nok vænne os til, at det gør de heller ikke efter en periode, hvor alt er steget pludselig.

Derfor håber jeg, at politikere bliver lidt skarpere på, hvad det er de taler om – og at medierne holder sig skarpe på at sikre, at politikerne også har forstået, hvad deres holdninger har for konsekvenser for vores ellers så stærke samfundsøkonomi. Ufinansierede gaver til særlige vælgergrupper må ikke tages alvorligt.

Læs også: Tænketank: Pensionister taber på Radikales plan

Læs også: Euroinvestors Valgpanel: 'Hvert folketingsvalg er sidste chance'