Økonomistyringen i selskaberne er særdeles velfungerende, og derfor har ledelsen hele tiden et meget præcist billede af det regnskabsmæssige resultat.
Årsregnskabet indeholder dog også en række supplerende punkter med test og vurdering af nutidsværdien af immaterielle aktiver og dagsværdiregulering af kontraktforhold i det omfang, der er tale om særligt behov herfor eller et grundlag, som ikke direkte kan henføres til planlagte opgaver.
Året 2021 har været påvirket af en række besværlige ydre forhold, som endog har skiftet retning undervejs. Derfor kan der være behov for hensættelser til udførelse af ordrer, som er blevet tabsgivende pga. kraftigt stigende indkøbspriser eller forsinkelser, som kan føre til krav fra kundens side.
Læs også: Chefstrateg: Dette kan gøre 2022 til et anderledes aktieår
Her er selskaber som Vestas og FLSmidth eksponeret, mens selskaber med løbende styksalg af produkter som Novo Nordisk, Carlsberg, Maersk og DSV har lav binding fra leverandøraftaler.
God adfærd: fortæl fakta for at undgå usikkerhed
Generelt opfører danske selskaber sig pænt og artigt i håndteringen af informationer til markedet. Man er forpligtet til at oplyse om væsentlige afvigelser uanset om det går bedre eller dårligere.
Tidligere var der, så vidt jeg kan vurdere min erfaring, tale om decideret frygt for negative udsving, og derfor blev der hurtigt udsendt Profit Warnings.
Læs også: Dansk aktie er 'meget billig' lige nu - tror den kan stige 60 pct.
På den gode side af afvigelser var der derimod sendrægtighed, da en gunstig situation blev anset for at give ledelsen uventet handlefrihed, der så kunne udnyttes til at rydde op i potentielle problemkomplekser eller at udføre offensive satsninger.
Der er kommet bedre disciplin med nogenlunde plus/minus-balance i informationspolitikken, og sådan bør det også være. Men der opstår dog en mærkelig form for ønske om tågeslør fra ledelsens side i selskaber, der befinder sig i en presset situation, fx i et besværligt turnaround forløb.
Hvis de krævede informationer til investorerne i virkeligheden er udformet og rettet mod kreditgiverne som den afgørende interessegruppe, skal aktieinvestorerne være agtpågivende. Heldigvis har vi få selskaber herhjemme i en sådan situation.
Behovet for en hurtig opdatering om det faktiske forløb af et uroligt år må siges at være til stede for 2021. Update meddelelser med få hovedtal og et udspil angående årets udbyttebetaling må derfor forventes udsendt af en række selskaber.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Nye signaler
Det vil derimod næppe omfatte den fremadrettede guidance for 2022. Uklarheden for 2022 er nemlig stor, og her skal ledelsen nøje overveje indholdet i den ramme, som ønskes fremlagt offentligt. Selv makro-økonomer læser med og er interesseret i signaler og nyheder om selskabernes prispolitik.
IKEA har netop hævet sine priser markant, og det vurderes angiveligt til ca. 9 pct. Det giver et håndfast indtryk om inflation - og dermed renterne.
For investorerne er det vigtigt at have et velfunderet informationsgrundlag til at kunne træffe beslutninger om køb eller salg. Hvis man skal vente til de annoncerede tidspunkter for Q4, er der udsigt til 1½-2 måneder med stor usikkerhed.
Da aktionærerne jo ejer et selskab, er det en mærkelig form for bedrevidende og tilbagelænet funktionærsyge at putte med vigtige og internt kendte informationer. Hvis man i ledelsen ønsker at varetage sine ejeres interesse loyalt, skal det udføres som en tidlig udsendelse af en opdatering - og ikke metoden med at frigive delvise data få dage før det fastlagte tidspunkt.
Hvis der ikke er tale om en forceret frigivelse for at forhindre udsivning af inside viden, så er der tale om misforstået ”Look at me” adfærd (læs: billige point).
Ugler i mosen
Danmark har få selskaber med høj følsomhed over for råvarepriser og konjunkturudsving, men derimod mange store nicheudbydere med god stabilitet i forretningen. Derfor får vi næppe alvorlige overraskelser fra de store danske selskaber side.
Det svage punkt bliver impairment, hvilket betyder risiko for nedskrivninger af goodwill, rettigheder og andre anlægsaktiver pga. forringede udsigter for indtjeningen.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Velkommen til et helt igennem forrygende børsår
Når renten begynder at stige vil denne parameter også få betydning, men det er endnu ikke indtruffet – bortset fra DFDS’ opkøb i Tyrkiet for tre år siden, som må befinde sig i en form for klemme.
Et andet svagt punkt er i lys lue men vil næppe ramme de danske børsselskaber, men kan tage fat andre steder. Det gælder prisspringene opad på elektricitet og naturgas.
Priserne i Europa er rykket opad i uhørt omfang. Alvoren afhænger af det videre forløb med høje energipriser, og den tidsmæssige udstrækning også bliver vigtig.
Aktører med spekulativ operation i det europæiske energimarked kan være havnet i en krisesituation allerede nu. Negative følgevirkninger kan tænkes at ramme banker, ligesom investorer med eksponering i dette felt kan været havnet i en situation med enorme tab.
På det punkt er verden skruet underligt sammen: Vi hører kun fra de tabsramte, mens vinderne (som må være nogenlunde lige så store, da der i vid udstrækning er tale om et såkaldt nulsumsspil) aldrig siger et kvæk.
Jeg regner med, at der inden for energihandel vil dukke en række uhyrer op af havet i løbet af januar. Ikke godt.
Nye informationer kan stabilisere børsmarkedet
Meget af aktiviteten på børsmarkedet foregår ”som de blinde slås”. Jo bedre grundlag af informationer des bedre funktion af et frit marked. Jeg forventer god gang i udsendelsen af Update meddelelser i den nærmeste tid, da det kan reducere uklarheden til gavn for de nuværende ejere såvel som potentielle nye aktionærer.
I selskaber med en arrogant ledelse putter og nedtoner man positive nyheder, men de mister straks overblikket ved negative afvigelser, da man frygter negativ omtale og bøder for mangel på rettidig information.
Informationspolitikken er derfor indirekte en vej til at få et indtryk af styrken og kompetencen hos en virksomheds ledelse. Der er i år udsigt til en mere aktiv Update-adfærd end tidligere, og det kan forhåbentlig hjælpe til stabilitet i kursudviklingen på aktierne.
Såfremt jeg får ret i mit gæt om en stribe opdateringsmeddelelser, kan januar blive mere livlig end normalt. På aktiemarkedet har det altid positiv påvirkningskraft, når selskabernes egne forhold overtager hovedrollen, da det kan skubbe de generelle bekymringer til side om Corona, energikrise og stigende rente.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Læs også: Lau Svenssen: Udsigt til hård start på 2022
Læs også: Vestas-analytiker: De kan gå glip af vigtige ordrer
