Der kan være mange penge at tjene, hvis analytikerne i de store finanshuse har ret i, hvad en af de danske aktier er værd.Euroinvestor har set på, hvad aktieanalytikerne mener om de kendte danske aktier - dem, vi finder i C25-aktieindekset - og her skiller én sig ud. Den kan nemlig blive markant mere værd inden for de næste 12 månederDet er det danske biotekselskab Zealand Pharma, som analytikerne ser et stort potentiale i, viser tal fra finanstjenesten Bloomberg.En gennemgang viser, at analytikerne har købsanbefaling på stribe på selskabet, der forsker i lægemidler især inden for diabetes og stofskiftesygdomme - herunder fedmemedicin. Der er ifølge Bloomberg 20 analytikere, der følger Zealand Pharma indgående.Af dem har 18 en købsanbefaling, mens 2 analytiker har en hold-anbefaling. Det dækker over, at du anbefales at holde fingeren fra handelsknappen og afventer udviklingen inden du køber den, eller sælger den, hvis du allerede har den. Ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling på aktien.Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Zealand Pharma-aktien kan bevæge sig op mod 769 kr.Det indikerer et kurspotentiale og en stigning på svimlende 77 pct. fra den nuværende kurs på knap 435 kr.Blandt dem, der er mest positive over for Zealand Pharma-aktien, finder man KBC Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 1120 kr. Det indikerer et kurspotentiale på 157 pct.Det store finanshus Jefferies er det børshus, der er næstmest positiv på Zealand Pharma. Børshuset har en købsanbefaling og et kursmål på 1050 kr.I den modsatte ende af skalaen finder man Deutsche Bank, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 430 kr. For dem at se er al kurspotentialet indregnet i aktien.Hvis du køber aktier i Zealand Pharma, bliver du medejer af et biotekselskab, der udvikler medicin inden for fedme, diabetes og sjældne sygdomme. Forretningsmodellen bygger på at udvikle nye lægemidler, hvor nogle bringes på markedet via partnerskaber med større medicinalgiganter som Roche, mens andre udvikles internt.Du skal som investor ikke forvente udbytter eller aktietilbagekøb, for selskabet bruger pengene på udvikling frem for udlodning.Zealand Pharma er en klassisk vækstaktie, hvor værdiansættelsen i høj grad afhænger af fremtidige resultater. Aktien hører til de mere offensive investeringer i en portefølje, da kursen kan svinge kraftigt på nyheder om kliniske studier eller regulatoriske afgørelser.