Henter kommentarer

Dansk fodboldklub solgt til udenlandske ejere

Dommer Simon Duerlund Rasmussen udgår med en skade og fjerdedommer Michael Rasmussen overtager fløjten under superligakampen mellem Silkeborg IF og OB på JYSK Park i Silkeborg søndag den 29. oktober 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Dommer Simon Duerlund Rasmussen udgår med en skade og fjerdedommer Michael Rasmussen overtager fløjten under superligakampen mellem Silkeborg IF og OB på JYSK Park i Silkeborg søndag den 29. oktober 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Silkborg IF Invest, der står bag fodboldklubben Silkeborg IF har solgt 80 pct. af aktierne i fodboldklubben til Trivela Group. 

Det fremgår af en meddelelse onsdag morgen. 

Prisen for de 80 pct. af fodboldforretningen er 120 mio. kr., som Trivela Group betaler kontant. 

Derudover modtager Silkeborg IF Invest knap 42 mio. kr., der afvikles over en nærmere aftalt periode. Derudover er det aftalt, at der forinden overdragelsen udloddes 34,1 mio. kr. i udbytte til Silkeborg IF Invest. 

Silkeborg-aktien stiger med 13 pct. i tirsdagens børshandel. 

Læs også: Trump-aktien sendt voldsomt op: Opsigtsvækkende nyhed får aktie til at stige 162 pct.

Trivela er en del af Trivela Group LLC, som er en professionel sportsinvesteringsvirksomhed, der arbejder mod en flerklubs ejerskabsmodel i global fodbold, hvor de opkøber og leder fodboldklubber. Selskabet ejer blandt andet klubberne Walsall FC og Drogheda United FC.

Silkeborg IF Invest skriver i meddelelsen, at man er tryg ved, at man har fundet den rette køber: 

»Det er bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsen med Trivela har fundet denne køber, der i tillæg hertil har de samme værdier og et ønske om at bevare den hidtidige kultur,« fremgår det af meddelelsen. 

Læs også: Investorer køber op efter Novo-aktien er faldet 30,5 pct. fra toppen

Salget afhænger dog af, at det bliver godkendt på en ekstraordinær generalforsamling. Det vil kræve tilslutning fra 2/3 af den tilsteværende akitekapital. Bestyrelsen forventer at den ekstraordinære generealforsamling kan finde sted midt i december. 

Derudover er det et led i aftalen, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Silkeborg IF og Trivela Group, der blandt andet betyder, at direktionen i Silkeborg IF Invest fortsætter som direktion i Silkeborg IF. 

Hvis handlen går igennem vil Silkeborg IF Invests forretning fremadrettet bestå af 20 pct. ejerskab af fodboldklubben samt de nuværende segmenter 'Ejendomme' og 'Hotel & Konference'. Selskabet vil forvente et resultat i perioden på mellem 15-25 mio. kr. 

Silkeborg-aktien er steget med 65 pct. i år indtil videre.