Henter kommentarer

Dansk milliardinvestor har købt op i tre danske aktier


Der er blevet købt op i tre danske aktier under de seneste dages danske kursfald.

Det fortæller Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning i en kommentar onsdag morgen. Den danske milliardinvestor har udnyttet den seneste halvanden uges nedtur på det danske aktiemarked til at samle op i tre danske C25-aktier.

»Vores actions under nedturen den sidste halvanden uge har været at købe pænt op i ISS, Genmab og DSV samt deltage i nye aktier fra Bavarian Nordic,« forklarer Lars Hytting i en kommentar onsdag.

Læs også: C25-formands handling har vakt opsigt: Derfor solgte jeg mine aktier

Han hæfter sig ved, at aktiemarkedet har været præget af frygt for den nye coronavariant - omikron - men at investorernu nu lader til at vurdere, at konsekvenserne er bedre end frygtet. Det skyldes ifølge ham, at markedet fokuserer på, at omikron smitter mere end tidligere varianter, men omvendt at symptomerne er mildere.

Tirsdag satte aktiechefen ord på, hvorfor Artha Kapitalforvaltning gik med i den danske vaccineproducents kapitalforhøjelse.

»Vi har set på prisfastsættelsen og lagt vægt på, at Bavarian Nordic er andet end en covid-aktie. De har ting i pipeline, der er rigtig, rigtig spændende, og de er på vej fra at være et biotekselskab til at blive et rigtig medicinalselskab,« udtalte han. Det kan du læse mere om her.

Lars Hytting har desuden tidligere forklaret om det potentiale, som Artha Kapitalforvaltning ser i ISS. Det kan du læse mere om i Dansk milliardforvalter om ISS: 'Det her er den mest undervurderede danske aktie'.

Artha Kapitalforvaltning fokuserer på danske og nordiske aktier og forvalter mere end 16 mia. kr. for 600 velhaverfamilier.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Europas rigeste kvinde under 40 år er dansk

Læs også: Det er den mest attraktive opsparingskonto i Danmark: Har du fået sat årets max ind?