Henter kommentarer

Danske Bank advarer mod denne investeringsfare - dette skal du gøre i stedet


Danske investorer kan have en tendens til at være for tungt investeret i danske- og amerikanske selskaber. 

Det skaber en risiko for, at man går glip af gode afkast, når markedet og økonomien udvikler sig og bevæger sig i en ny retning. Sådan lyder det fra investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen: 

»Du risikerer at gå glip af noget. Hvis du bare sidder og kigger på aktiemarkedet, så risikerer du at blive lullet i søvn, og så er du ikke med på den rigtige hest,« siger han til Euroinvestor. 

Læs også: Direktør i biotekeventyr: 'De store tegnebøger kommer vores vej'

Derfor mener Danske Bank-strategen, at de danske investorer skal udvide sin horisont og kigge mod nye markeder. Og her fremhæver han særligt de europæiske industriaktier som interessante. 

»Jeg tror, at der er mere at hente i industrisektoren i Europa, fordi selskaberne har haltet,« siger Lars Skovgaard Andersen. 

De europæiske industriaktier har indtil videre leveret et afkast på 10,8 pct. i år målt på Stoxx 600-indeksets Industrial Services & Goods-indeks. I samme periode har hele det brede europæiske aktieindeks leveret 6,3 pct. 

Lars Skovgaard Andersen har i et tidligere interview med Euroinvestor fortalt, hvorfor han tror, at de mere cykliske industriaktier vil klare det godt de kommende måneder. Strategen fremhæver blandt andet, at den amerikanske centralbank i sidste uge hævede sine forventninger til den økonomiske vækst i USA for 2024. 

Læs også: Får du del i Novos udbytte? Sådan får du mest ud af pengene

Cykliske aktier - som eksempelvis industriaktier - vil typisk stige og falde alt efter, hvordan det går med økonomien. Det skyldes, at selskabernes indtjening stiger og falder i takt med den økonomiske udvikling.

Blandt de største industriselskaber i Europa finder man ABB, Metso og Atlas Copco

Lars Skovgaard Andersen mener dog ikke, at investorerne nu skal gå ud og sælge alle sine aktier for kun at købe europæiske industriaktier: 

»Du skal ikke sælge alle dine danske eller amerikanske aktier. Du skal bare tænke over at få flyttet lidt penge over i nogle andre markeder. På den måde får du også en mere robust portefølje,« siger strategen. 

Du kan læse mere om Danske Banks-syn på industrisektoren her

Læs også: Amerikansk investeringsbank ser stort potentiale i disse europæiske aktier

Læs også: Særlig finte kan give flere op mod 600.000 kroner ekstra: Sådan udnytter du den