Forestil dig en person, som har aldrig ejet en eneste aktie. Ud af det blå køber vedkommende så en hel masse aktier i ét selskab.
Spol et par dage frem, og aktien stiger gevaldigt, fordi en god nyhed fra firmaet bryder ud.
Det lyder som enhver spekulants drøm, og man kan være heldig at ramme jackpot. Men et scenario som ovenstående kan også ende på skrivebordene i Finanstilsynet med mistanke om insiderhandel. Det fortæller underdirektør i tilsynet, Anders Balling, til Euroinvestor.
Se listen: 75 spændende kvalitetsaktier
Og Finanstilsynet har netop flere sager om danskere, der prøver at fuske med markedet, under deres lup. Konkret undersøgte de i 2021 hele 301 sager med mulig markedsmisbrug.
I 2020 og 2019 var antallet nede på omkring 250, viser dugfriske tal fra Finanstilsynet.
Opblusningen har ført til et stigende antal politianmeldelser, men alligevel ringer alarmklokkerne hos Anders Balling, underdirektør i Finanstilsynet, ikke. Det vender vi tilbage til.
Underdirektøren kan ikke gå helt ned i sagernes detaljer, men mistanker om insiderhandel vækkes ofte til live, når en person, der aldrig har ejet en aktie før, pludselig køber massivt op forud for en positiv kursmeddelelse – som i det førnævnte eksempel.
Læs også: Erfaren investor: Her ville jeg købe op nu
Mistanken bliver desuden skærpet, fortæller underdirektøren, hvis personen arbejder i den pågældende virksomhed og har haft adgang til hemmelig information. Eller hvis den nyslåede aktiehaj deler husstand og efternavn med en, der har haft adgang til insiderviden.
»Den slags kombination ser mere end heldigt ud,« fortæller Anders Balling.
De 301 sager om markedsmisbrug fordeler sig cirka 50/50 på mistanker om insiderhandel og markedsmanipulation.
Markedsmanipulation er bredere end insiderhandel, forklarer underdirektøren. Han nævner tilfælde, hvor folk spreder falske rygter eller laver falske pressemeddelelser for at påvirke kursen. Og tilfælde, hvor folk køber en aktie og derefter lægger en enorm købsordrer ind på den – uden at ordren skal gå igennem. På den måde kan en forfalsket høj efterspørgsel sende kursen i vejret, og man sælger sin oprindelige portion aktier med gevinst.
Læs også: Danske aktier banket ned – advarer mod misforståelse
Sagerne ender som hovedregel på Finanstilsynets skriveborde, fordi alarmklokkerne er begyndt at ringe hos banker, der ser mærkelige handelsmønstre eller ordrer i deres overvågning. Tilsynet kigger derefter nærmere på sagen, og politianmelder, hvis der er mistanke om kriminalitet. Det kan være lidt af en svær balancegang, fortæller Anders Balling:
»Kunsten er, at når noget positivt sker for en aktie, vil der altid være en hel del heldige aktionærer. Det drejer sig om at sortere dem ud, hvor det tyder på, at de er mere end bare heldige,« forklarer Anders Balling.
Når det stigende antal sager ikke får alarmklokkerne til at bimle hos Anders Balling selv, så er det fordi, at opblusningen efter hans vurdering skyldes, at bankerne er blevet bedre til at opdage fusken.
Ikke desto mindre har Finanstilsynet i det forgangne år politianmeldt 9 sager om markedsmisbrug. Det er en stigning i forhold til 2020 og 2019, hvor antallet var henholdsvis 6 og 4.
Anders Balling fremhæver, at man risikerer »ret hårde straffe« for markedsmisbrug.
»Straffen er tit fængsel for overtrædelse af markedsmisbrugsregler. Vi lever alle sammen godt af et velfungerende finansielt marked, og når folk bryder reglerne på den måde, så undergraver det hele markedet og tilliden til det,« siger underdirektøren.
Læs også: Regeringen tror på endnu en boligfest i år
Læs også: Analytiker om dansk aktie: Vær forsigtig
