Henter kommentarer

Investorerne trækker i land: Derfor hænger rentefald i tynd tråd

Foto: Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Investorerne er i gang med at hale i land.

Nu tror de nemlig ikke længere på, at den ledende rente i USA skal sænkes to gange i år, viser tal fra Bloomberg.

Fredagens stærkere end ventede kongetal har fået investorerne til at sænke forventningerne, så de nu kun venter én rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Fed, i år. 

Den amerikanske jobmarkedsrapport, som er et af de vigtigste nøgletal - deraf tilnavnet kongetallet - viste, at der blev skabt 265.000 job uden for landbruget i USA i december. 

Her ventede analytikerne kun 160.000 nyskabte job uden for landbruget, og det tyder på, at stemplerne stadig buldrer derudad i den amerikanske økonomi.

Hos Sydbank tror man heller ikke, at den amerikanske centralbank (Fed) kommer til sænke renten ved næste rentemøde 29. januar. En holdning, det brede marked deler.

Faktisk vurderer markedet ifølge tal fra Bloomberg, at det først bliver i årets sidste kvartal, at vi kan forvente, at Fed sænker rebnten. 

Det har pustet renterne op ad, hvilket har været med til at drille aktiemarkedet, skriver seniorøkonom hos Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel. 

Aktiemarkederne i USA, Europa og Asien har handlet i rødt, siden Kongetallet blev offentliggjort fredag.

Næste vigtige pejlemærke for investorerne bliver inflationstallene fra USA, der bliver offentliggjort onsdag, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Læs mere: 

Læs mere: