Henter kommentarer

| Opdateret

Boligmarkedet er fortsat under pres: Her er prisfaldene accelereret


Boligmarkedet er stadig under pres.

Det slås fast med friske tal fra Boligsiden for boligpriserne i februar.

Konkret faldt prisen på villaer og rækkehuse med 0,5 pct. i februar, og det betyder, at huspriserne nu er faldet med 10,5 pct. siden toppen i juni.

Læs også: Førstegangskøbet blev afgørende for Mikkel Høegh: 'Folk sagde, at jeg måtte have slået hovedet'

Samme tendens ses på ejerlejlighedsmarkedet, hvor priserne faldt med 0,7 pct. i februar, hvilket bringer det samlede prisfald op på 11,5 pct. siden deres top i maj.

Prisen på fritidshusene fik skåret 2,9 pct. af prisen i februar, hvilket bringer det samlede prisfald op på 7,5 pct.

»Fritidshusmarkedet har foreløbigt klaret sig bedst, hvilket blandt andet skal forklares med den ekstremt store interesse for at købe sommerhus i 2020 og 2021, der pressede udbuddet ned på det laveste niveau i 16 år,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.

Læs også: Nu kan du forsikre afbetalingen på din boliggæld

»I februar er prisfaldene dog accelereret på sommerhusmarkedet, og vi forventer at sommerhussælgerne vil møde yderligere modstand i den kommende tid, og at prisfaldene kommer op på nogenlunde samme niveau som på husmarkedet,« tilføjer hun.

Hun pointerer, at der er klippet en stor luns af huspriserne de seneste otte måneder, men prisfaldet kommer oven på et årti med næsten konstant stigende priser. Hvis man har været boligejer i mange år, har man derfor fortsat en stor del af friværdien i behold, medmindre man løbende har taget nye lån i boligen.

På nuværende tidspunkt er boligpriserne på nogenlunde samme niveau som i februar 2021.

Boligøkonomen peger derfor på, at selvom priserne nu peger nedad, bør det ikke være en udvikling, der får boligejerne til at ligge søvnløse.

Læs også: Økonom: Køb af større bolig ved prisfald kan være en god idé

»Værre står det til med førstegangskøberne, der på trods af de seneste måneders prisfald stadig skal give mange penge for en bolig, og som samtidigt slås med høje renter på realkreditlånet og stigende priser på blandt andet fødevarer og transport,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.

De seneste tre måneder har boligudbuddet været faldende, hvilket er med til at lægge en hånd under boligpriserne. For når der ikke er ret meget til salg, er det sværere for køberne at presse sælgerne ned i pris, pointerer boligøkonomen, som du kan læse mere om her.

Læs også: Tip til årsopgørelsen: Indbetal din restskat frivilligt og spar penge

Læs også: Fyret topchef lægger sig fladt ned: 'Jeg har opført mig ubetænktsomt'