Friværdierne slår rekorden fra tiden før finanskrisen

Boligpriserne har taget store nøk opad i løbet af det seneste år, og det betyder, at boligejernes friværdier har rundet et skarpt hjørne.

Friværdien for en parcelhusejer har nu rundet 1 mio. kr. i på landsplan i gennemsnit. Det er første gang siden 2007 – året inden finanskrisen brød ud.

Det er ikke kun de massivt stigende boligpriser, der har fået friværdierne til at skyde til vejrs. Appetitten på at tage tillægslån i boligen er også faldet, og det spiller ind på friværdiernes størrelse, lyder det fra Christian Hilligsøe Heining, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

»Det siger sig selv, at det er de hastigt stigende boligpriser, som trækker friværdierne i vejret, men når det er sagt, så hjælpes rekorden også på vej af, at danskerne stadig har en afdæmpet appetit på at tage tillægslån i boligen, og gældsætningen stiger kun i beskedent omfang – det står i skarp kontrast til tiden før finanskrisen,« skriver han i en kommentar tirsdag morgen.

Læs også: Boligpriserne tordner fortsat i vejret

Boligejernes samlede realkreditlån og banklån med sikkerhed i boligen er over det seneste år kun steget med omkring 2,5 pct. Kigger man tilbage i årene fra 2005 til 2007, havde boligejerne en  tocifret gældsætning i deres bolig.

Højest i hovedstadsområdet

Friværdierne er højest i Frederiksberg Kommune med et gennemsnit på næsten 6,7 mio. kr. for et gennemsnitligt parcelhus efterfulgt af kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm, hvor den gennemsnitlige friværdi er over 3 mio. kr.

Derefter kommer København med en gennemsnitlig friværdi på 2,9 mio. kr., mens man skal en del længere ned på listen for at finde Aarhus, hvor friværdien i gennemsnit lyder på 1,9 mio. kr.

»Ikke så overraskende dominerer kommuner i københavnsområdet og nord for København toppen af friværdilisten. Vi skal helt ned på 17.-pladsen for at finde Aarhus på listen,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig.

Lolland er det sted i landet, hvor friværdien er lavest. Her lyder den på 228.254 kr.

Boligpriserne er steget i en stor del af landet, men alligevel fortsætter tendens til større geografisk spredning i friværdier og priser, forklarer cheføkonomen.

»Selvom det aktuelle opsving på boligmarkedet er bredt funderet på tværs af landet, og friværdierne har været stigende i langt hovedparten af landets kommuner, så fortsætter tendensen til større og større geografisk spredning i både boligpriser og friværdier.«

Læs også: For første gang i et år stiger boligudbuddet

Den udvikling skyldes især to ting. Blandt andet at flere har søgt mod de store byområder, og så har de lave renter også spillet en rolle.

»For det første har der over en længere årrække været en generel urbaniseringstrend, hvor danskerne har søgt mod de store byområder. Det understøtter boligefterspørgslen i disse områder og dermed priserne. For det andet har de meget lave renter muliggjort endnu større forskelle i prisniveauerne end ellers, og dermed har renteudviklingen i høj grad bidraget til en polarisering af boligmarkedet,« skriver cheføkonomen.

Flere boligprisstigninger i sigte

Selvom boligpriserne i løbet af det seneste år har været på himmelflugt, er der alligevel udsigt til, at de tager endnu et nøk op ad. I hvert fald ifølge Nationalbankens årlige prognose for dansk økonomi, som banken sidste måned kunne præsentere.

Helt præcist ventes boligpriserne at stige 9,7 pct. i løbet af 2021.

Selvom priserne fortsat vil buldre frem, hvis prognosen holder stik, er der alligevel en mindre opbremsning på vej. I 2022 venter Nationalbanken at boligpriserne vil stige 3 pct., mens tallet for 2023 ventes at være 2,3 pct.

I løbet af det seneste år er huspriserne steget 9,2 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget 11,7 pct.

Læs også: Stifter af omdiskuteret selskab sælger aktier for flere millioner

Læs også: Kvinder og mænd vælger forskellige investeringsfonde men løber næsten samme risiko