Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Lau Svenssen ejer aktier i palmeolieselskaberne United Plantations og UIE, som kontrollerer U.P..
Følgevirkningerne af Ukraine-krigen begynder nu at slå igennem rundt omkring i økonomien.
Fokus har i første omgang ligget på prisboomet på naturgas og elektricitet, der er slået igennem ude hos forbrugerne i EU-landene. Dette forløb foregik imidlertid før Ukraine-invasionen overhovedet blev indledt!
Sammenhængen heri burde nok give anledning til dybere ransagelse. Men det er der vel næppe nogen i statsmagtapparatet, som formår at indse. Vi stoler blindt på de frie markeders udfald.
For mig at se var der tale om en ”hændelse” på et teoretisk set frit marked, som reelt ikke er det, da aktiviteten er stramt bundet til faciliteterne i infrastrukturen og et andet prekært forhold: Der er begrænset mulighed for lagring af naturgas, og det er næsten umuligt for elektricitet.
Med masser af spekulativ handel i disse ”kunstige” markeder endte priserne med at eksplodere. De gode græd og de onde lo.
Læs også: Købelysten stiger: Danskere står på spring til at købe bolig
Balladen om afhængighed af import af naturgas fra Rusland har netop ført til lancering af et dansk regeringsinitiativ, som skal føre til eksport fra Danmark – altså i 2030. Vores uklare problem i år kommer i virkeligheden fra en pause i gasproduktionen i Nordsøen, hvor Thyra-feltets udstyr bliver udskiftet. Fra sommeren 2023 kører det på ny.
Vi danskere er rare og parat til at redde alt og alle. Der bygges en rørledning tværs over landet for at transportere gas til Polen, som ikke vil købe i Rusland men foretrækker Norge.
Vores gas vil tyskerne blive tilbudt til en formentlig lav pris til den tid, altså ud over sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov, som først skal kobles op via et tidligere gasprojekt - der nu er helt forkert. Når alt kommer til alt er det heldigvis ikke staten, men olieselskabet Total som bestemmer.
Til England vil vi gerne levere strøm. Det koster ganske vist kassen, men det betaler de glade borgere jo og det giver arbejdspladser – i Italien.
Læs også: Varerne kan blive dyrere - her skal du se dig for
Viking søkabelprojektet til 7-9 mia. kroner fremstilles nemlig i Italien, og NKT har kun opnået en luns opgaver på land. Kør frem, når der er Grønt! Alt har en pris.
Vi leverer gerne energi til andre lande, og det gælder også multinationale IT-koncerner med ønske om en grøn profil. Hurra, hvor det går med at redde menneskeheden – og det skal nok lykkes.
Energipriserne er en forsmag
Olieprisen er altid hurtig til at reagere på ydre forandringer. Mekanismen udfolder sig også nu, men der er trods alt tale om en stabilisering af prisen på 100 dollar pr. tønde som niveau.
Pilen peger opad indtil Ukraine-krigen er afsluttet på en holdbar måde. Ingen i hverken Ukraine eller Vestlandene kan acceptere noget, der blot repræsenterer en pause i Putin-Ruslands ekspansion ved brug af intimidering, trusler, regulære overfald og krigsførelse.
Man kan ikke narre alle andre mere end en gang. Derfor vil fredsaftalen for Ukraine formentlig betyde en direkte inkorporering af Ukraine i EU-sammenhæng og forsvarsmæssigt i Vest-unionen. Ingen stoler længere på Putin.
Udvidet brug af olieprodukter skal kompensere nedgang i tilførslen af naturgas fra Rusland. Enten drosles tilførslen ned på et minimum, eller der standses helt – fra vestlig side. Vi må derfor påregne høje priser på olie og benzin, indtil der muligvis indtræffer et omskift i magtforholdene i Moskva.
Læs også: Aktiechef: Disse C25-aktier kan tabe i kampen mod inflation
Udfordringen med at håndtere stram energiforsyning gælder Europa. Globalt vil problemerne primært slå igennem med negativ kraft via høje priser på de fleste former for energi.
Der vil også opstå en række besværlige praktiske forhold omkring transport og skift af energi-input på anlæg i industri og forsyningsvirksomhed. Det bliver dyrt og bøvlet, men kan håndteres. Den grønne omstilling forsinkes formentlig kun med et par år, hvis det spørgsmål skulle bekymre nogen.
Inflationspåvirkningen fra energi er en forsmag på det, som er på vej omkring priser i bredere forstand og fødevarepriserne i særdeleshed. I forvejen har vi en bølge af problemer afledt af Corona-nedlukningerne, der skabte koks i industriselskabernes stramt styrede flow af komponenter, halvfabrikata og færdigvarer.
Mangelsituationer og leveringstid har ført til højere priser, herunder brug af dyrere former for transport for at få tingene frem. Gennemslaget herfra bliver næppe rullet tilbage igen, men disse prisforhøjelser er kommet for at blive.
Fødevarer bliver det afgørende område
Olieforbruget indeholder i sig selv en regulerende mekanisme med bremsende virkning ved markante prisstigninger.
Det samme gælder ikke for fødevarer, der styres af faktiske behov med et tillæg ovenpå af variabel karakter omkring adgang til brug af ekstra gode råvarer, bedre kvalitet, dyre mærkevarenavne og deciderede luksusvarer, som kan undværes.
Priserne på landbrugsafgrøder er allerede steget kraftigt. Gennemslaget på færdigvarer ude i butikkerne er for alvor ved at rulle igennem.
Desværre er der udsigt til, at det kun er starten på et bredt løft i disse forbrugerpriser. Det gælder især for varer med luksuspræg, men det udfolder sig også for et centralt segment som madolie og fedtstoffer.
Rapsolie og palmeolie, som er steget +60 pct. i pris i løbet af de seneste 12 måneder, er ved at blive en mangelvare, men de faktiske problemer med forsyningen afhænger af varekædens struktur og forløb samt aftaleforholdene fra butikskædernes side.
Læs også: Nu er spritnyt 3,5-procentlån på vej i spil til boligejerne: "Det er ret vildt"
Accept af højere indkøbspriser er det ultimative træk for at skaffe varer på hylden, men det skubber problemerne over på borgere med lav indkomst, ligesom det slår hårdt igennem i fattige lande.
Specifikt for Ukraines omfattende landbrugsproduktion er den nuværende situation problematisk. Hvis årets indsats i landbruget må drosles ned pga. den russiske invasion, og der muligvis blokeres for eksport, må der påregnes en væsentlig nedgang i det omfang af fødevarer, som er tilgængelige på verdensmarkedet, herunder rapsolie. Ikke godt.
Korn er steget markant i pris. Det har også bredt sig til ris, som er en vigtig fødevare. Ud over de reelle problemer med små kornlagre og stigende priser, er der risiko for en bølge af finansielt orienteret spekulation i priserne på kontrakter inden for landbrugsafgrøder.
Belært at de dårlige erfaringer fra priseksplosionerne på naturgas og elektricitet i Q4-Q1 såvel som det omvendte forløb i 2020 for råolie ned i en negativ pris, kan det blive nødvendigt at gribe ind og lukke disse finansprægede platforme.
De må forbeholdes aktører med et regulært behov for at købe eller sælge disse varer. Finansfolkene kan jo tømme markedet og sende priserne mod himlen for at opnå en spekulationsgevinst, mens de livsnødvendige fødevarer holdes tilbage på lagrene og folk sulter.
Verden er ved at spekulere sig selv ihjel på grundlag af centralbankernes pengeflom – og den slags udskejelser kan man ikke acceptere, når det gælder madvarer.
Udhuling af købekraften og mangel kan udløse oprør
I lande med frie markeder vil prisdannelsen under normale omstændigheder få forsyningerne til at fungere tilfredsstillende. Udbud og efterspørgsel vil være i en nogenlunde balance under hensyn til afhængigheden af årets gang med såning og høst.
Det kan lade sig gøre, så længe vi alle har råd til at købe de nødvendige goder af mad og drikke samt andre krævede faciliteter i form af bolig, energi, skolepenge mv. Udhulingen af købekraften er imidlertid allerede nu ved at være et alvorligt problem i en række europæiske lande.
Senest er spørgsmålet blevet drøftet ved valget i Frankrig. I USA er der udbredt brug af Food Stamp-ordningerne. Utilfredsheden lurer derfor lige under overfladen.
Læs også: Sydbank: Det kan banke dine danske aktier i vejret
De gule veste bæres af folk fra middelklassen, som presses nedad i levevilkår. Ingen kan begribe, at deres påstået rige samfund gør dem til moderne proletarer. Men hvornår rammer man grænsen for accept af denne deroute, så der udbryder ballade?
I lande med et lavere indkomstniveau vil situationen hurtigere kunne komme ud af kontrol. Det arabiske forår i årene omkring 2010-2011 blev udløst af voldsomme protester mod høje fødevarepriser. Denne gang kan det udfolde sig i et langt større omfang.
Lande i Asien med meget store befolkninger står for skud. Det indiske subkontinent skal skaffe mad til 1,7 mia. mennesker.
For Kina må det være et ønske at forhindre Rusland i at udløse en global fødevarekrise ved krigen i Ukraine. Det kan føre til politisk pres fra Beijing. Omvendt står et land som Brasilien godt i det spil.
De nuværende bekymringer angående energiforsyningen til EU-landene og i bredere forstand den bekymrende balance mellem udbud og efterspørgsel på energi er i virkeligheden mindre betydningsfuld.
Udfordringen, som verdens befolkning står over for, er at skaffe tilstrækkelige mængder af fødevarer til en pris, som man formår at betale.
Hvis priserne ryger opad, vil sultens slavehær sætte sig i bevægelse – og så bliver der tale om virkelige sammenstød mellem mennesker inde i landene. Stabiliteten er truet.
Lau Svenssen er kommentator hos Euroinvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
