Henter kommentarer

Lau Svenssen: Nordea genvinder optimismen


 

Den voldsomme søgang i 2020 med dyb usikkerhed omkring Corona-nedlukningernes rækkevidde anses nu for overstået, og banken ser på fremtiden med betydelig større optimisme. Selv om der kuner tale om moderat fremgang for udlån, hvor boliger er det afgørende produkt, så ser pilen ud til være vendt mod Nordøst. Samtidig fungerer det ekstremt lave renteniveau som et solidt (men politisk orkestreret) rygstød for priserne på ejerboliger. Tab på udlån er derfor røget over i den anden grøft med et lavere niveau end det, som må påregnes på længere sigt.

Der er styr over udgifterne til driften, og påvirkningen fra kursreguleringer har også bidraget til fremgang. Samlet har Nordea i første kvartal præsteret et løft i indtjeningen per aktie fra 0,33 euro til 0,73 euro. Opgjort som rentabilitet (egenkapitalforretning) er afkastet tilbage på normen 11 pct.

Nu skal der mere smil på læberne ude i frontlinjen, siger ledelsen. Nordea ønsker at opnå en mere positiv og dynamisk profil udadtil. Der er ikke tale om imagepleje i medierne men en vej til at skaffe kunder – vel at mærke kernekunder med udsigt til stabilitet mange år frem ved lange relationer i boligbelåning og pensionsopsparing, som de to afgørende tilbud til almindelige familier.

Fra stagnation til fornyet vækst

Det er altid svært at gennemskue en bank udefra. I hele min tid som aktieanalytiker har banker - selv om de er placeret i den samme afgrænsede og lovregulerede branche - kunnet fremhæve netop deres præstation i forhold til konkurrenterne. Forklaringen skal findes i ledelsens kontrol over en organisation uden pres udefra angående indtjening i form af aktive ejere (banker ejes i praksis af ”almenheden”, og reglen er derfor svage bestyrelser til at håndtere stærke direktioner, mens det modsatte burde være tilfældet; finansiel bureaukratisk EU-overregulering har kun gjort det værre).

Til gengæld er der frit spil for positiv markedsføring af banken, og det så kan dokumentere ledelsens evner. Sådan er det bare, og store udgifter til PR/IR osv. er bare udtryk for vor tids systematiske ressourceanvendelse på marketing.

Med professionel optimisme som princip går det altid fremad. Nordea har imidlertid gennemlevet en årrække med stram styring og forsigtig kreditgivning. Samtidig er den interne IT-struktur blevet fornyet på en fælles platform, og det har kostet mange penge. Indtjening med moderat risiko var vigtigere end markedsandelen hos Nordea i 2010’erne.

Nu skal der så med et års forsinkelse tages hul på en langsigtet udvikling af banken i 2020’erne. Fokus ser ud til at blive drejet over mod mere bløde værdier med den lille kunde i centrum. Det er vel en form for Back-to-basic strategi, hvor Nordea kan udnytte sit potentiale og samtidig give personalet et frisk pust med dynamisk præg: Nordea er som din bank er på din side og ikke en modpart, som vil presse indtjening ud af dig. Kort sagt en mere sympatisk profil.

Det er dermed indirekte en krigserklæring til de andre banker i Norden. I dansk sammenhæng står Danske Bank som det oplagte sted at hamstre kunder fra, mens man kan holde fred med de to andre grupperinger, Nykredit/Totalkredit og Jyske Bank.

Skift i vægtfordelingen mod detailkunder


Bankens egenkapital er grundlag for solvensberegningen, der bestemmer det volumen man kan håndtere af risikovægtede poster. Dette tal er tidligere blevet nedbragt og siden da fastholdt på et lavt niveau. I sig selv virker tidsfaktoren med at give en kvalitetsforbedring af udlånene og dermed lavere risiko.

Pointen ser ud til at blive et skift i vægtfordelingen, hvor Nordea vil øge sin indsats inden for bankudlån og realkreditlån, mens man i relation til storkunder ikke vil lade sig presse på prisen men satse på deres behov for at have Nordea som en stærk bankforbindelse blandt flere. Inden for finansiel handel er der formentlig også en mere kølig attitude under optræk, da risikoen på modparter og rentefølsomheden i egne positioner i næsten alle former for finansielle aktiver er blevet meget høj i takt med lav rente og All Time High priser på aktier, fast ejendom og alternative placeringer.

Opgaven består derfor i at få gang i kundetilstrømningen blandt private og mindre erhvervskunder i det brede marked. Det vil give mulighed for vækst uden en stor stigning i solvenskravet.

Aktiesiden får en ny vinkel med opkøb af egne aktier


Der er nemlig også nye toner omkring bankens indsats over for ejerne, aktionærerne. Årsagen er (efter min mening) meget konkret, nemlig storaktionæren Sampo’s beslutning om at nedtrappe sin dominerende aktiepost. Den er allerede blevet reduceret fra 22 til under 20 til nu 15,9 pct. Målet har været omtalt til: under 10 pct.

Sampo er Finlands største forsikringsselskab med If-koncernen under sig plus en ledende stilling i Topdanmark. Sidst er der gennemført et opkøb/samarbejde i Storbritannien. Desuden er Sampo involveret i andre finansielle selskaber.

Sampo’s exit er isoleret set negativ for Nordea. Derfor vil det passe begge parter, at Nordea kan hjælpe med ved at påbegynde opkøb af egne aktier - der jo udbydes fra Sampo’s side i markedet som en afgørende faktor. I første omgang skal der dog udloddes udbytte for både 2019 og 2020 fordelt med 0,33 + 0,39 euro = 0,72 euro per aktie. Tidspunktet oplyses til ”efter september”.

Opkøb af egne aktier bliver altså et efterfølgende skridt, som i min optik primært skal hjælpe med til at absorbere Sampo’s udsalg. Derfor får det næppe på kort sigt den gængse positive påvirkningskraft på aktiekursen. Opkøb af egne aktier virker ellers altid positivt på børskursen.

Signalet fra Sampo er som nævnt i sig selv negativt, da det ændrer ejerforholdet i retning af mere åbne forhold, hvilket traditionelt har været gældende i banken. Nordea-ledelsen må derfor søge at ”please” nye og gamle investorer ved at love høj indtjening, vækst og en høj udlodning af udbytte.

Sidstnævnte er vigtig i en moden branche, hvor ledelsen let kan fristes til at holde på egenkapitalen ved urimelig lav udlodning af udbytte. Men her stiller ledelsen en høj udlodning i udsigt, svarende til en såkaldt pay-out ratio på 60-70 pct. fra og med i år. Da indtjeningen skal ligge på over 10 pct. i egenkapitalforretning og nøgletallet for udgifter/indtægter skal være under 50 pct. burde det tegne godt. Disse tal opfyldes nemlig næsten. Samtidig er der i udgangspunktet en god overdækning i forhold til kapitalkravet, så der er i udgangspunktet en buffer man kan nedbringe.

Første kvartal har haft et særligt gunstigt forløb, men hvis man reducerer rentabiliteten til 10 pct. på årsbasis vil 2021 kunne give et resultat per aktie på 0,85 euro (6,3 kroner). Indre værdi er pt. 63,5 kroner. Børskursen ligger på det samme (62,8 kroner). P/E er dermed kun 10. Udlodningen burde blive på 0,5-0,6 euro per aktie, men her skal man lige huske, at en god del kan vise sig at blive udført ved opkøb af egne aktier. På kort sigt er Sampo’s exit derfor en bremse for Nordea-aktiens optur, men for folk med sans for det langsigtede perspektiv burde Nordea være interessant.

Lau Svenssen ejer aktier i Nordea.

Læs også: Teknisk Set: 3 regnskabsaktuelle aktier

Læs også: Lau Svenssen: Novozymes – mere bæredygtig end grøn