Lau Svenssen: Opbrud i gang inden for nordisk forsikring

Branchen er en af de mest konservative og kedeligt stabile inden for de finansielle erhverv. Der sker sjældent store omlægninger med krisesituationer, opkøb eller frasalg. Men når der så indtræffer væsentlige forandringer, vågner ledelsen i alle ledende firmaer op og må revurdere situationen for deres koncerns fremtidige placering under de nye markedsvilkår. Bagefter falder alt så til ro igen med en ny struktur, som skal indarbejdes. Det kalder man ”konsolideringsfasen”.

Barrieren for initiativer er ikke kapitalmangel men fastlåste ejerforhold og en strukturel consensus om at ”hver passer sit”. Mangel på dynamik. Del og hersk er tankegangen i hele branchen, som kendetegnes ved et lavt konkurrenceniveau – og det betyder høj indtjening på det beskyttede hjemmemarked. Det er nemlig svært og dyrt at købe sig adgang til markedet. Derfor må man slå til, når chancen er der, og det er tankegangen i Tryg’s storstilede udspil med køb af RSA’s forretning i Sverige og Norge.

Opbrud

Tryg får adgang til disse overtagelser ved en fælles aktion med det canadiske selskab Intact. De får RSA datterselskaberne i andre lande, og det passer stort set ind i Intact’s strategi. Et perfekt match. Der er dog et udestående punkt, nemlig Codan i Danmark, som Intact tager kontrol med selv om de ikke ønsker dette ejerskab. Tryg kan ikke få lov pga. konkurrencehensyn. I første omgang vil Tryg hjælpe som passiv investor (50 pct.), men den konstruktion er næppe acceptabel. Venner, ser på Danmarks kort. Myndighederne er dog ikke kendt for at føre en fast kurs over for højfinansen, så planen kan muligvis gennemføres tilsat ”krydderi” om frasalg inden for en overskuelig tidshorisont.

Alt tyder på, at Codan vil blive solgt videre. Det vil reducere finansieringsbyrden som en positiv sidevirkning. Købere burde let kunne opdrives, og et naturligt valg ville være det store norske selskab Gjensidige, som gerne vil ekspandere i Danmark. Salg til en konkurrent som næsten opfattes som en kollega må være bedre for Tryg end at slippe en ny hård aktør ind på markedet.

Alm. Brand har frasolgt sit bankdatterselskab efter en oprydning, der startede ved finanskrisen i 2008. Ting tager tid, hvis man ikke klarer det hele i et hug. Det skete ikke. Køberen var Sydbank, men det er svært at se ideen i transaktionen fra deres side. Trods de ledsagende venlige udsagn om samarbejde om salg fremover, besluttede ledelsen i Alm. Brand kort tid efter at overlade nøglerne til selskabets skatkiste (styring af investeringerne) til Nykredit – ikke Sydbank! Udliciteringen er komplet uforståeligt for mig. Ledelsens tankegang i Alm. Brand kan næppe betegnes almindelig. Jeg kan kun finde et muligt (ikke officielt) argument: Alm. Brand søger en tilnærmelse til Nykredit.

Sampo – Nordea – Topdanmark

Finske Sampo med Björn Wahlroos i den ledende rolle er Nordens vigtigste koncern inden for finansielle services og placeringer. Ud over skadesforsikring er der også Liv&Pension og Asset Management, men en vigtig brik er positionen som storaktionær i Nordea. Her har Sampo dog indledt en neddrosling. Fra toppunktet med en ejerandel på ca. 22 pct. er der trappet ned til nu 15,9 pct., og den vil blive nedbragt væsentligt, siger ledelsen. Formentlig er ideen at beholde en aktiepost, som er stor nok til at spille en central ejermæssig rolle men uden stor binding af kapital eller et indirekte ejermæssigt ansvar.

Rentabiliteten i nordiske banker ligger rundt 10-12 pct. i forrentning af egenkapitalen. I lighed med forsikring vokser markedet i samme lave takt som økonomien (BNP). Markedet for finansielle services er dybest set mættet i de nordiske lande. Nordea er inde i en fase med modvind fra det lave renteniveau og kæmper med stagnation i indtægterne. Aktieafkast kræver vækst. Sampo søger nu at frigøre kapital til satsninger med højere afkastpotentiale. Samtidig vil man fremover udlodde en høj andel af overskuddet. Det ligner en linje med fokus på afkast og ikke på lyst til nye ekspansive skridt. Godt tænkt i en tid med høje priser på virksomheder, altså høje goodwill beløb.

Læs også: Kommentar: Bliver aktieboblen lige så længe om at dø som obligationsboblen?

Sampo ønsker kun at foretage mindre og attraktive opkøb. Uanset det spillede man i andet halvår 2020 ud med et pænt stort overtagelsestilbud på det engelske forsikringsselskab Hastings (70 pct.).

Til gengæld verserer der nu rygter om mulighed for frasalg af Topdanmark livsforsikring. Sampo ejer 46,7 pct. af Topdanmark. Ideen er klog, hvis man bare kan finde en køber til en god pris. Danske Bank burde, som jeg tidligere har påpeget, gøre akkurat det samme med sit Danica. I en tid med nulrenter og kursrisiko ved rekordhøje aktiekurser øges down side risk. Der må også forudses pres på indtjeningsmargin i liv og pension, da denne udgift vejer relativt tungere for kunden sat i forhold til et faldende afkast på investeringerne. Fremtiden vil byde på utilfredse pensionskunder.

Udlægskasser med cost+ økonomi

Et forsikringsselskab er dybest set bare en udlægskasse, der dækker skader ved ulykker af forskellig slags. Penge ind og penge ud. Arbejdet består i først at sælge aftalerne og derefter at styre udbetalingerne fra skader og forhindre svindel. De store tals lov (gennemsnittet) hjælper til at vurdere sandsynligheden for skader fordelt over en aftales løbetid for almindelige aktiviteter. Når noget skrider i udgifter, hæves præmierne straks. Hvis der er tale om specielle forsikringer (fx
ansvar eller en olieplatform), så kan præmien kalkuleres baglæns ud fra tilbud på genforsikring. Ved at benytte høj dækning fra disse engros-handlere kan man minimere risikoen for egen regning. Hvor svært kan det være?

Det centrale nøgletal er Combined Ratio, der udtrykker summen af skader + administrationsudgifter i forhold til indtægten fra forsikringspræmierne. Typisk ligger tallet på 85-90 procent, og avancen fremkommer som de resterende 10-15 pct. Det er jo ikke dårligt for at drive et kontor med et skilt sat op i vinduet. Hertil kommer så afkastet på kapitalplaceringer fra selskabets egenkapital og de reserver som opstår i kraft af forudbetalte præmier og efterbetalte skadesudgifter.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Er der helle et sted i markedet?

Rentabiliteten er høj i dansk forsikring, men det kan ændre sig ved et eventuelt skift med disruption. Muligheden er åbenlys med e-handel som metode. Forsikring er en simpel men påkrævet service i et moderne samfund med et stort omfang af aktiver. Det store problem ligger i at vurdere kunderne for at undgå svindel og humbug, hvor risikoen jo øges markant ved IT-selvbetjening.

Aktierne

Fri konkurrence burde presse priserne på forsikring nedad, men det er ikke sket i de seneste 20 år. Der er ellers ingen teknologiske eller andre barrierer for indtog af seriøse udbydere udefra. I stedet for den ønskede tilgang af ordentlige firmaer, har der angiveligt været udført en række særdeles tvivlsomme former for forsikringsaktivitet her i landet. Det er endt med ekstreme tab, som skal dækkes af branchens garantiordning, men denne regning sendes faktisk videre til os kunder.

Myndighederne griber ikke ind med krav om prisregulering. Så forsikring er blevet til en lukrativ forretning for de nuværende udbydere. Da Alka skulle sælges, stod køberne i kø (siges det).

Aktiemæssigt er det per definition et godt udgangspunkt, men kursniveauet for de tre børsnoterede danske selskaber (Tryg, Topdanmark, Alm. Brand) er højt bedømt ud fra selskabernes økonomiske forhold og udsigt til lav vækst fremover.

Her ændres Tryg´s gunstige position nu som følge af overtagelsen af RSA-aktiviteterne. Der gennemføres i disse dage en gigantisk aktietegning (37 mia. kroner i provenu brutto). Købsprisen for aktiviteterne er så høj, at Tryg’s hidtidige stærke struktur sættes ud af kraft mange år frem. Der kommer en lang pause med en ny dagsorden. Konsolidering bliver nøgleordet i Tryg, som vil påvirke alt. Den igangværende aktietegning (kurs 105 med fortegningsret) belaster børskursen i disse dage. Suget nedad kan muligvis give chance for et kortsigtet rebound om to uger, når aktietegningen er overstået. Men vejen frem bliver lang og er opad bakke.

Lau Svenssen ejer ikke aktier i de omtalte selskaber

Læs også: Kommentar: Danske Bank i bekymrende regnskab i 2020

Læs også: Lau Svenssen: Tilbage til virkeligheden – men det bliver en Ny Normal