Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Intet bringer gambling på aktiemarkedet bedre frem end luftfart


Så er den gal igen. Den vilde nedtur og – kort før weekenden – kæmpe optur i SAS ligner et forløb, vi så med Norwegian under deres lignende dødskamp. Danmarks redningskrans til SAS bliver dyr for aktionærerne.

SAS tordnede op på aktiemarkedet kort efter meldingen om, at den danske stat er klar med mere kapital. Udviklingen minder umiskendeligt om samme forløb, som Norwegian har været igennem. Det kan blive rigtig grumt for private investorer.

Foreløbig har de spillelystne daytradere haft kronede dage. I hvert fald, hvis man skal tolke på de tal, finansmediet Euroinvestor kunne viderebringe fra handelsplatformen Nordnet før weekenden. Hver dag, børsen har haft åbent i juni, har der gennemsnitligt været 564 købshandler med SAS. I maj var det tilsvarende antal helt nede på 120 handler om dagen.

Tusinde af danske privatinvestorer tog nemlig chancen i sidste uge og satsede stort på en redning af SAS.

Et stort tillykke med gevinsten, skal det lyde herfra.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Grøn aktieboble bristede og viser sig at være møgbeskidt

Men udviklingen i SAS-aktien tyder mere på, at det netop kun er kortsigtede lykkeriddere, der styrer kursdannelsen. Fundamentalt set bør alle alarmklokker ringe lige nu.

Der er et par paralleller til Norwegian, som jeg ikke er helt sikker på, at aktiemarkedet har opdaget endnu.

Det mest faretruende element er SAS’ gæld. Planen for en genopretning – statslige penge eller ej – vil betyde, at gæld for milliarder skal konverteres fra obligationer til aktier. Det var sådan, Norwegian blev reddet. Kreditorerne står med et valg svarende til en røvers trussel: Pengene eller livet!

Enten laver I jeres lån om til aktier, eller også lader vi SAS gå konkurs.

Når gæld konverteres til aktier, kommer der med et slag en gigantisk mængde nye aktier i omløb. Eksisterende aktionærer kan selvfølgelig vælge at være med i kapitaludvidelsen, men det er præcis den leg, den svenske stat takkede nej til i sidste uge.

Læs også: Lau Svenssen om SAS: Fly, skreg de

Sverige er med andre ord parat til at lade deres aktiepost udvande. Rekonstruktionen af hele kapitalgrundlaget fra gæld til egenkapital i Norwegian betød, at de eksisterende aktionærer reelt oplevede, at deres aktier blev værdiløse.

Den svenske stat har muligvis helt afskrevet deres aktiepost i SAS i takt med, at udvandingen – eller rettere forvandlingen fra gæld til aktier – skrider frem.

Og det er præcis også, hvad de mange danske privatinvestorer risikerer i disse dage. At miste det hele.

Der er et eller andet psykologisk dragende ved aktier, der falder så massivt, at mange kaster sig over dem. Men udsalg og køtilbud på aktiemarkedet kommer som regel af en årsag. Det er en matematisk sandhed, at en aktie, der er faldet 90 procent, kan falde 90 procent igen. Og derefter yderligere 90 procent … Og sådan kan man blive ved.

Et blik på de professionelle børshuses syn på SAS-aktien bør også mane til eftertanke. Kun fire banker har analysedækning af SAS. Det drejer sig om den internationale storbank HSBC, Nordea, den norske storbank DNB samt en sammenslutning af norske sparekasser under brandet Sparebank 1.

Læs også: Simon Richard Nielsen: De store tandhjul bag historisk lave renter drejer endnu

Alle anbefaler de kunderne at sælge SAS. De anser stort set også alle sammen værdien som værende ikkeeksisterende. Måske lige på nær HSBC, som kan svinge sig op til at mene, at SAS bør koste 14 svenske øre pr. aktie.

En tur med SAS på aktiemarkedet kan til gengæld noget. Jeg forstår sådan set godt fristelsen. Tårnhøj risiko og fraværet af store professionelle spillere på markedet er rent slaraffenland for daytraderne.

Så længe man kender risikoen, er dette show også en del af aktiemarkedets luner og tiltrækningskraft. Det har jeg som sådan den største forståelse for.

Men ser man ud over hele det globale aktiemarked, kan de børsnoterede virksomheder tælles i titusinder. Mulighederne er enorme, og nuvel, måske også uoverskuelige. Men hvorfor så mange vælger et kriseramt flyselskab med en gigantisk gæld, et politisk medejerskab og overenskomster med fagforeninger, der notorisk har stukket en kæp i hjulet på årtiers forsøg på modernisere virksomheden, det forstår jeg nok ikke helt.

Læs også: Lau Svenssen med råd til investorer: Tænk langsigtet

Læs også: Simon Richard Nielsen: Hvordan pokker blev Elon Musk og Tesla comme il faut på Wall Street?