Henter kommentarer

Godmorgen, her er dagens vigtigste finansnyheder


Her er dagens væsentligste nyheder fra de danske finansmedier.

Formueforvalter: Disse aktier ser særdeles billige ud

Der er stadig muligt at finde billige aktier i aktiemarkedet.

Det vurderer adm. direktør Jeppe Christiansen fra den danske kapitalforvalter Maj Invest i en månedskommentar.

»De europæiske aktier [ser] særdeles billige ud,« påpeger han.

Den danske kapitalforvalter er dykket ned i, hvor meget aktier skal koste, når de vokser hurtigt.

Læs mere her.

Dansk selskab anklages for at have vildledt investorerne

Det danske høreapparatselskab Audientes anklages for at vildledt investorer for at kunne sælge aktier. Det skriver Børsen med henvisning til, at det ikke fremgik under aktiesalget, at en række af selskabets kunder ikke kunne betale.

“Det er dybt, dybt kritisabelt ikke at oplyse investorerne om, at en afgørende del af debitorerne var markant overforfaldne, og den usikkerhed, det medfører for salgstallene. Omsætningen er fuldstændig central i årsagen til, at der kan skaffes ny kapital,” siger Jakob Have fra Nordic Compound Invest til avisen.

Læs mere her.

Storbank om dansk folkeaktie: Konkurrent ånder dem i nakken

Novo Nordisks nye guldæg - dets fedmemiddel - har sendt den danske medicalaktie ud i et markant kursridt.

Men nu ånder en konkurrent på den anden side af Atlanten Novo Nordisk i nakken. Det vurderer den storbank Jefferies, bemærker Sydbank.

Det drejer sig om Eli Lilly, der er kommet med fase 2-data for dets fedmemiddel Retatutid.

Læs mere her.

Finanshus advarer mod techgigants udvikling

Anbefalingen af aktien i Alphabet, som er ejeren af Google og Youtube, er blevet sat ned til neutrale "market perform" fra positive "out

Årsagen til nedjusteringen er, at "fortællingen hurtigt har indhentet fundamentalerne, hvilket resulterer i en balanceret risikoprofil", vurderer analytiker Mark Shmulik ifølge Bloomberg News.

Læs mere her.

Markedstendenser

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer onsdag morgen en åbning med en stigning på 0,27 pct.

»Trods udsigten til yderligere stramninger af pengepolitikken formåede de globale aktiemarkeder i går at lukke med fremgang. Det skete bl.a. som følge af overraskende stærke nøgletal for den amerikanske økonomi hvilket var medvirkende til, at S&P500-indekset steg med 1,1%. Hen over natten er den tiltagende risikoappetit fortsat i Asien, og formarkederne for de europæiske aktiebørser peger da også på en grøn åbning senere her til morgen,« fremgår det i en morgenrapport fra Nordea.

Dagens tal og begivenheder

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Lyt til alle afsnit af Millionærklubben her: