Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Renten er prisen på penge – over et tidsrum, der typisk fokuserer et år frem. Det betegnede man tidligere hen som den risikofri (sikre) rente. Når de 12 måneder er gået, kan investor foretage en ny placering, og der skal ikke tages hensyn til et eventuelt kurstab pga. flere års løbetid med samme renteafkast. Nu til dags kendes mekanikken mest set fra låntagerens situation i Flex F1 lån.
Hvis renten ligger tæt på nul, stiger værdien voldsomt på andre former for aktiver med et positivt afkast. Aktier og fast ejendom er de vigtigste placeringsmuligheder. For aktier gælder der dog en stor usikkerhedsfaktor, idet afkastet kommer fra indtjeningen ved selskabets drift, som vil svinge.
Læs også: Lau Svenssen: Den store taber bliver den grønne omstilling
I årene efter Finanskrisen i 2008 fremkom der ivrig indsats fra regeringers og centralbankers side for at understøtte økonomien. Renten blev til sidst presset ned mod og under nulpunktet. Penge blev næsten gratis. I praksis endte det med negative rentesatser i banker, og i et par år udfoldede det sig også for statsobligationer i Euroland & Omegn. Vi er knapt nok kommet væk fra det endnu.
Det fandt sted selv om inflationen forblev i det positive felt. Statsgælden (udskydelse af skattestigning og dermed udsigt til fald i købekraften på et senere tidspunkt) voksede også i absolut omfang - og endnu mere målt relativt i forhold til nationalproduktet (BNP). Sidstnævnte løb helt afsted under Corona-nedlukningen, men den regning sendes vist bare videre ind på ”børneværelset”.
Prisen for dvalen i 2020-21 får de næstkommende generationer lov at betale.
TINA 1: Nul-renter skubbede os over i aktier
TINA betyder: There Is No Alternative til at placere sine penge i aktier. Renteplaceringer gav alt for lavt afkast, og denne simple sandhed kunne de fleste folk forstå. Mange mennesker var dog afvisende mht. aktieplaceringer.
Når vinden kun blæser i en retning, stiger prisen på de pågældende aktiver, altså aktier. Dermed opstår der kursgevinster, og det tiltrækker penge fra stadig flere folk, som lugter chance for at deltage i festen. Der forekommer jo at være en klar retning, som ikke rummer så stor risiko for tab.
Læs også: Lau Svenssen om krigen i Ukraine: "På aktiemarkedet er der ikke liv og glade dage"
Ved at følge efter og placere sig midt i den store flok kan man formodes at få gavn af de store tals lov - og hvis det en dag alligevel skulle gå mod Syd, så vil tabet få et omfang som ligner alle de andre aktørers.
Boom’et i indeksplaceringer, ETF’er og investeringsforeninger afspejler denne adfærd, hvilket i sig selv har virket positivt på afkastet. Det vil fortsætte indtil der lukkes for gassen under varmluftsballonen.
Stadig lavere effektiv rente gav samtidig grundlag for højere kapitaliseringsfaktorer (højere P/E-tal). Det skubbede så aktiekurserne endnu mere opad. Kulminationen ser ud til at være indtruffet med formueeksplosionen på USA’s nye koncerner inden for IT/software/e-handel, der også omfatter forbindelser til relaterede producenter af hardware (Tesla o.lig) og semiconductor komponenter mv.
Balladepunktet: Ingen ønskede at slå chokeren fra igen
Centralbankerne har vist sig at være meget venlige og medgørlige over for ønsker fremsat fra den politisk styrede administrative samfundstop, hvilket jo normalt vil sige parlamenter og regeringer. Hver gang, der opstod et problem, råbte man på hjælp fra ”Rudolf”, som straks kunne tage fat uden at have behov for besværlige og forsinkende forhandlinger med at skaffe et flertal.
Problemet har dog været, at man aldrig fik nulstillet hjælpen – populært sagt slået chokeren fra igen. Så dukkede det næste særlige behov op, og så gav man den lidt ekstra gas. Til sidst kom Corona. Det forløb blev italesat som livstruende, og derfor måtte man bare videreføre al tidligere støtte og håbe på det bedste.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Uroen præger fortsat markedet
Der eksisterer derfor ikke længere et reelt, frit marked for rentedannelse. Rente er blevet en ”politisk pris”. Så kan man jo lige så godt prøve at gavne sig selv, venner og kernevælgere mest muligt. For at undgå ballade må man gøre gode miner til slet spil og påstå, at eksperimentet med gratis penge er absolut holdbart.
En ekstremt stor kollektive statsgæld betyder i virkeligheden slat ingenting. Regningen skubbes ind på ”børneværelset”. Dem om det!
Eksogene stød: Corona og krig i Ukraine
Så længe alting kører stille og roligt, sker der sjældent noget. Hvis der derimod indtræffer problemer og afbræk, viser det sig ofte meget hurtigt, at der findes en række svage punkter som risikerer at udløse voldsomme skadevirkninger - og det koster mange penge at håndtere.
Økonomer taler altid om ”eksogene chok”, som pludseligt kan forvandle gode tider til krise med behov for alle mulige ubehagelige tilpasninger og nedskæringer. Desværre er der næsten altid et negativt fortegn foran et eksogent chok - og desværre kan man ikke forudse en sådan lavine.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Spis, rejs og køb nogle aktier
Men man kan forberede sig til at kunne klare mulige ulykker ved at føre en disciplineret økonomisk politik i gode tider. Just det har man undladt i både EU og USA.
Vi har først haft et eksogent stød fra Corona-forløbet i 2020-21, som knapt nok er overstået endnu. Vi har da heldigvis lært at leve med det, og tiden med tabuiseringen er overstået. Skadevirkningerne har vel vist sig mest at være af indirekte karakter, og dermed vanskelige at opgøre omfanget af. Det man ikke ser, har man ikke ondt af.
Følgevirkningerne på det menneskelige plan bliver formentlig af bekymrende karakter og omfang. Svaret herom svæver også ude i tågen.
De økonomiske konsekvenser har derimod vist at være uventede og så særprægede, at forløbet bare ruller afsted uden mulighed for de altid ivrige politiske forsøg på indgreb og påvirkning – udviklingen er nemlig bestemt af de frie kræfter i den globale økonomi og ude af kontrol. Den reale verden bestemmer.
Læs også: Lau Svenssen om lille dansk industriaktie: H+H er værd at satse på
Vi har oplevet et markant ryk opad i prisstigninger og problemer med vareforsyning, som indebærer leveringstid og kø. Russiske tilstande! Forsøg på at klare disse udfordringer har faktisk skubbet priserne endnu højere op i en række tilfælde.
Rusland’s angreb på Ukraine er det næste eksogene chok. På forkant af dette forløb har vi oplevet absurd høje prisstigninger på naturgas og elektricitet i Europa. Nu kommer der formentlig omsider en form for neddæmpning for disse prisforhold.
Til gengæld er olieprisen nu rykket mod Nord, og det vil belaste hele økonomien mange måneder frem. Der vil komme en bølge af prisforhøjelser herfra i takt med gennemslaget i varekæderne og via transportudgifterne.
Den økonomiske påvirkning fra højere inflation, faldende købekraft og usikre forventninger til fremtiden vil kunne bremse den økonomiske vækst markant men næppe udløse en recession med direkte fald i BNP. Tempoet i den økonomiske vækst før angrebet på Ukraine lå på forventet ca. +4 pct., og det giver en god bremselængde.
Konsekvenserne bliver store for hele stabiliteten i Europa. Det stilles nye krav til markant forøgetforsvarsindsats, hjælp til Ukraine’s militære styrker, hjælp til mere end 4 millioner flygtninge og efterfølgende skal der hjælpes med genopbygning. Ukraine kan blive ”adopteret” af EU-landene.
TINA 2: Negativ realrente skubber os yderligere over i aktier
Efter mange år med minimal inflation udhules pengenes købekraft nu voldsomt. Forbrugerpriserne i Euroland er steget med +5,9 pct. i de seneste 12 måneder (februar måneds opgørelse). Bølgen bevæger sig fortsat opad. Januars tal var +5,1 pct. Inflationen i USA ligger ca. 2 pct. højere som en advarsel.
Toppunktet burde være fremkommet i marts-april måned, men nu har Ukraine-krigen påført os et nyt chok oveni. Det vil fortsætte.
Om et år ligger forbrugerpriserne i Euroland formentlig 4-7 pct. højere end i dag. Den sikre tyske rente på et års sigt er -0,5 pct., altså fortsat negativ. Så hvis du vil placere dine penge på denne elendige måde, kan du se frem til at være blevet fattigere både fra selve renten og ved udhuling af din købekraft.
Læs også: Lau Svenssen: 'Chancen for en fordobling af aktiekursen er til at få øje på'
Konsekvensen må blive, at renteniveauet på alle former for værdipapirer skal løftes op som af en elevator. Big time. Risikoen for en krise med voldsomme kurstab på obligationer er latent. For centralbanker og forretningsbanker udgør det en faretruende mulighed.
Som følge heraf vil alt og alle naturligvis afvise et sådant scenarie som ren fantasi i et desperat forsøg på at bevare tilliden til centralbankerne længst muligt. Desværre har Lodsen mistet sin sans for retning og mening.
Modtrækket fra investorernes side ved kapitalplacering er derfor at fokusere på reale aktiver: aktier, fast ejendom, fysiske varer med mest mulig klarhed om deres indhold/kvalitet og mere særprægede ting som kunst og ædelmetaller. Undgå derimod alt der ligner et rentebærende værdipapir med mere end et års løbetid. Køb hellere en ejendom, der lejes ud så indtægterne kan stige og prisen øges.
Læs også: Lau Svenssen om tysk aktie: High tech til våben og biler
TINA 2 skubber os via en høj negativ realrente (urealistisk lavt renteniveau og høj inflation) endnu en gang over i aktier. Udfordringen er at håndtere kursrisikoen, som jo altid er følgesvend ved aktiekøb.
Som investor må tommelfingerreglen blive, at satse på selve ideen i hele processen: sats på selskaber ud fra indholdet i deres reale aktivitet, for det er her værdifastheden skal kunne udfolde sig fra.
TINA 3: Statsgæld er YT og aktier er IN
Hvis vi med hovedet først er på vej ind i et voldsomt omskift med et veritabelt løft opad i inflation og renteniveau, vil obligationer ende i muddergrøften. Voldsomme kurstab til ejerne er perspektivet.
En form for finansiel krise kan måske blive udløst herved, men her tegner pensionsordninger til at stå mere for skud end banker. En stor og uventet omfordeling af velstand kan være på vej.
Læs også: Lau Svenssen om europæisk våbengigant: 'Value for money'
Statsgæld er der nemlig masser af. USA er rekordindehaver. Hvem vil placere sin fremtidige pension i den slags? Først skal man dække inflationen (opnå en positiv realrente). Så skal man have betaling for risikoen på USA som låntager, og det tal må i sagens natur påregnes at stige og stige indtil der kommer seriøs kontrol over gældsbjerget, der i sig selv bliver dyrere og dyrere at honorere.
TINA 3 kan derfor blive flugt fra statsobligationer og ind i reale aktiver.
Andre konklusioner
Denne redegørelse er et forsøg på at udgrunde og forklare aktiemarkedets evne til at fastholde kursniveauet på rekord trods en forrykt angrebskrig udført af det autokratiske Putin-styre. Der er altså tale om en hypotese, som man må overveje og have i baghovedet indtil en muligvis bedre forklaring dukker op. Det her er ikke videnskab men en vurdering.
Angående aktiemarkedets All Time High kapitalisering skal det desuden siges, at vi oplever en særpræget situation, idet reale aktiver ikke i udgangspunktet har været særligt højt prissat set i forhold til de former for aktiver som The Establishment foretrækker og satser på: dynamiske brancher som IT/e-handel/digitalservices og statsgæld, som tildeles den laveste risikoklassificering af alle låntagere.
Realsektoren har underperformet i årevis set i forhold de anførte Tech-aktier.
Muligvis er det vi nu oplever på børsmarkedet et sammen stød (clash) mellem den reale verden og papirværdiernes verden.
Læs også: Lau Svenssen om Saab: Avancerede våbensystemer med kort rækkevidde til forsvar
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Er bunden fundet allerede?
