Henter kommentarer

Lau Svenssen: Om opkøb af tankskibe


 
Det er vigtigt at kende til aktiemarkedets sektorer, for det kan ende med at sikre dig afkast. Dem kan du se mere om her.
Vis mere

Euronav (Belgien; Børskode EURN; aktien handles både i Bruxelles og New York) er verdens næststørste tankrederi med en flåde på 82 skibe, når alt indregnes.

Men selskabet har ingen store aktionærer som rygstød. Ledelsen med Hugo De Stoop i spidsen har derfor søgt at finde en balance mellem betaling af udbytte og opkøb af egne aktier ud fra udviklingen i indtjeningen og forholdet mellem børskurs og indre værdi (eller sagt på en anden måde: børsværdien af aktierne og egenkapitalen).

Rederiet drives stringent og ordentligt, hvor flåden løbende tilpasses ved frasalg af ældre skibe og indkøb af nye. Der er ofte tale om overtagelse fra andre rederier af nybygningskontrakter ”på roden” til gunstige priser. Her udnytter man at sidde i baghånd som en seriøs og kapitalstærk aktør. Hele flåden består af råolieskibe (Crude Carriers) fordelt på VLCC (300.000 TDW) og Suezmax (175.000 TDW). Man ejer også verdens fire største mammutskibe på 440.000 TDW, hvoraf de to benyttes til produktionslagring (og kun ejes 50 pct.).

Det svage tankmarked har skubbet aktien hen i et hjørne med lav interesse. Investorerne vil have afkast og har ingen tålmodighed med selskaber i dårlige faser. Nu er der imidlertid pludseligt dukket en ny større aktionær op med en aktiepost på 5,5 pct. Det norske shipping tidsskrift Tradewinds mener, at der er tale om selskaber i skibsreder John Fredriksen’s sfære. Han er den store mand med finansielle muskler i norsk shipping, og hans tank-rederi Frontline er no. 3 på verdensranglisten. Euronav er no. 2, mens BW Group er no. 1.

Læs også: Lau Svenssen: GN udvider i Audio men halter i Hearing

Svage rater har presset aktien

Stortankmarkedet er enten IN eller YT. Igennem 2010’erne var markedet svagt med periodevise ryk opad, der dog hurtigt blev kvalt. Men i efteråret 2019 indtraf et kraftigt ryk opad. Årsagen var den amerikanske boykot af Iran, som blev udspundet til skade for kinesiske tankskibe. Det udløste en så stor forskrækkelse, at disse tankskibe fik svært ved at operere frit. Kapaciteten blev reduceret markant, da der gik USA-politisk orkestreret kuk i udbuddet. Det blev så fulgt op af Coronaforstoppelse, hvor tankskibene (ufrivilligt men med god betaling) endte med månedlange ventetider på at losse ved raffinaderierne, der var blevet ramt af et dyk i afsætningen på 15-18 pct.

Men knuderne blev løst op, og boomet skiftede i Q3 2020 over til en ny depressiv tilstand. Indtil videre har 2021 også været en jammerlig affære for råolietankere i spotmarkedet. Det er derimod muligt at indgå rentable timecharter-aftaler, men så mister skibsrederen jo upside gevinstchancen. Alle sidder og venter på et nyt bonanza, og håbet øges i takt med den kraftige stigning i olieprisen. Højere oliepris betyder som regel længere rejser og mindre betydning af denne udgiftspost i det samlede regnskab hos kunden.

Skrotningen gik i stå i 2020, og gamle skibe er jo udmærkede som lager, mens de koster meget mere i brændstof end nye skibe. Her er der atter kommet gang i sagerne takket være markant højere priser på stål. Når skibene hugges op, bliver stålet re-roll’et. En VLCC har en egenvægt på ca. 40.000 ton, hvoraf motoren dog udgør en væsentlig del.

Aktiemæssigt har de svage fragtrater ført til lav købsinteresse, og selskabet har haft begrænset mulighed for at hjælpe til med de få penge, som man tjente. Der har nærmest være tale om et såkaldt Waiting Game. Hvor lang tid tør man vente med at købe aktien? Nu har John Fredriksen så spillet ud ved at satse ca. 125 mio. dollar på aktier i Euronav. Det svarer til en andel på 5,5 pct. I menneskepenge udgør det dog ikke meget mere end prisen på: en ny VLCC tanker (100 mio.).

Læs også: Lau Svenssen om Aquaporin: Genial men kompliceret løsning på vandbehandling

Hvad er meningen - at tjene penge

I JF’s chatol er der mange skuffer. Selv om et forventet opsving i tankmarkedet trækker ud med at komme fra start, så peger pilen klart den vej. OPEC+ øger deres eksport med 400.000 tønder hver måned, og denne forøgelse halter bagefter stigningstakten i forbruget. Lagrene reduceres derfor. Samtidig fører stigende oliepriser til ønske om fremskyndede indkøb og satsning på at tjene en gevinst ved yderligere optur i prisen. OPEC+ har drøftet at øge tempoet, men det blev afvist.

Da prisen på råolie er høj med et niveau lige over 80 dollar pr. tønde, prøver alle frie producenter at geare mest muligt op. Det giver en chance for lande med indre eller ydre problemer som Venezuela, Iran og Libyen. Hvis der opstår hamstring af olie pga. en truende ”energikrise”, kan lageropgaver være på vej i et format, som vi ikke har oplevet før. Men en sådan krise er formentlig mere politisk (russisk pression af EU vedrørende naturgasforsyning) end udtryk for et reelt problem.

Spørgsmålet er, hvad meningen er med JF’s aktiekøb i Euronav. Det er klart en relevant og attraktiv placering for folk med sans for tankskibe, hår på brystet og finansiel råstyrke/tålmodighed. JF råder over et stort finansielt beredskab i sit chatol. Især hans aktivitet inden for Bulk (Golden Ocean Group Ltd.) er inde i en periode med boom i indtjeningen. Gasskibene går glimrende i LNG, mens LPG er noget bagefter men har lovende udsigter. Der må formodes at være yderligere opkøb af Euronav aktier på vej fra JF’ side. Sådan lyder mit gæt.

Læs også: Lau Svenssen om børsuro: Dette er den eneste trussel

Mærkværdigheden er, at han ikke har benyttet sig af et mellemled med en ”parkeringsplads” hos banker og fonde, hvorefter man via optioner så pludselig trækker sablen og melder sig med en virkelig stor aktiepost (mindst 15-20 pct.). Ideen er næppe at fusionere Frontline med Euronav men derimod at foretage en regulær aktiesatsning på et boom i tank. JF’s ejerskab i Frontline er jo af permanent natur, og derfor har han ikke den store direkte fornøjelse af en optur i denne aktiekurs under et boom i tanksektoren. Men det kan han opnå som passiv investor ovre i Euronav.

JF er kendt for sin tæft inden for shipping. Mange investorer søger derfor at følge efter ham ved at satse på samme måde. Det kan i sig selv være en succesfaktor – men kun på kort sigt. Satsningen skal være rigtig på længere sigt, og det ser tank ud til at kunne blive. Jeg er helt enig – og allerede ombord i både Frontline og Euronav.

JF er gang på gang stødt ind i BW Group, som er kommet på tværs med eller uden vilje. Der er en form for rivalisering, men begge parter er uanset det mere forretningsmæssigt indstillet end optaget af at vinde æren i en konflikt. De kan bare også se potentiale, når den anden går i gang. Derfor kan BW Group også vågne op og tage fat ved at involvere sig i Euronav som aktionær eller via et udspil om et tæt samarbejdsforhold.

Måske bliver det JF som vækker aktiemarkedet til live inden for tankskibe. Potentialet opad er til stede, men alle tror, at de bare kan vente og vente. Opbruddet kan være indledt nu.

Lau Svenssen er kommentator på EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg. Lau Svenssen ejer aktier i Euronav og Frontline samt en række andre rederier.

Læs også: Lau Svenssen om Green Hydrogen Systems: 'Lillebror i et stort spil – det kan derfor åbne enorme muligheder'

Læs også: Dansk rigmands portefølje bløder: Nu er pengekassen lukket