Henter kommentarer

Over en million boligejere risikere at blive ramt af gammel fejl


Mere end 1,5 mio. boligejere risikere i år at få nye ejendomsvurderinger med forkerte oplysninger.

De nye vurderinger bygger nemlig på oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret – også kendt som BBR – og registerets oplysninger er ikke nødvendigvis til at stole på, viser en DR-rundspørge til beskikkede landinspektørfirmaer, der blandt andet arbejder med at opmåle ejendomme.

Her svarede 58 pct. at de var uenige eller meget uenige i, at man kan regne med, at oplysningerne i BBR-registeret er korrekte.

Fejl i BBR kunne være, at boligen har fået en ny varmekilde som ikke er blevet registeret, en tilbygning eller antallet af toiletter er blevet ændret.

Læs også: Særlig faktor kan komme til at spille væsentlig rolle på boligmarkedet i 2023

Oplysningerne har betydning, da fejl i BBR kan betyde fejl i skattevæsnets regnestykke og dermed fejl i, hvad man som boligejere vil blive opkrævet i skat i fremtiden, vurderer professor i informatik Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet.

Selvom de offentlige vurderinger beregnes ud fra en ny model, så er udregningerne kun så gode som de informationer, der bliver hældt i maskinen, mener han.

Læs også: Her er hvad, vi kan forvente af boligmarkedet i 2023

Sidste år sendte Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet cirka 146.000 af de nye ejendomsvurderinger ud.

I løbet af i år skal ejere af mere end 1,5 mio. boliger have en ny vurdering, hvis skattevæsnet skal nå sit mål om at opkræve nye skatter fra 2024.

Læs også: Historisk høj rente rammer boligejere – 'De lave renter er en saga blot'

Som boligejer er det faktisk dit ansvar at sørge for, at oplysningerne om din bolig i BBR er korrekte.

Hvis du venter en ny ejendomsvurdering ville det være en god idé at rette eventuelle fejl nu, hvis du vil undgå en forkert vurdering. Du har nemlig kun fire uger til at reagere, når skattevæsnet sender dig første besked om din nye vurdering, skriver DR.

Læs også: Ikke set i 28 år – gæld falder med 'perfekt timing'

Læs også: Et særligt boliglån hitter hos danskerne