Henter kommentarer

Lau Svenssen: Er der snart en bund i aktiemarkedet?


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

Humøret på børsmarkedet er efterhånden temmelig nedtrykt. Nedturen i aktiekurserne fortsætter, og forløbet ligner efterhånden en form for glidebane. Bear Market test kan betegne situationen netop nu ud fra en definition om 20 pct. afstand målt fra All Time High. Det brede S&P indeks i USA har netop passeret denne streg, og dermed er et egentligt Bear Market indledt – med mindre aktiekurserne hurtigt rykker tilbage til et niveau over denne teoretiske smertegrænse.

Læs også: Lau Svenssen: Renten er ikke tidens våben mod inflation - men den skal alligevel opad

I virkeligheden er udviklingen allerede nået et godt stykke ned ad bakken. Pointen er nemlig, at de centrale IT-giganters aktier indgår i S&P, og denne gruppe af tidligere førende aktienavne er omsider ramt af en nedtur. Deres vægt i Nasdaq har sendt dette indeks ned med 33 pct. S&P påvirkes i mindre grad og følger efter med -22 pct, mens det smalle Dow Jones indeks påvirkes endnu mindre med -18 pct.

Balladepunktet nu drejer sig om muligheden for spredning af pessimisme til børsmarkedet som helhed. Trækker de dyre superaktier inden for IT resten af markedet med sig nedad, eller opstår der en sektorrotation væk fra de tidligere Darling-aktier over til det brede marked af mere traditionelle selskaber? Jeg forventer det sidste.

Et tilsvarende spørgsmål kan man stille angående perspektivet for europæiske aktier. Bliver vi suget med ned af USA’s IT-malstrøm, eller vil der fremkomme et stort inflow af penge i det relativt lille europæiske aktiemarked? Jeg forventer det sidste.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Selskaber med salgssignaler

Fem faktorer bestemmer udfaldet
Alle udfald i et samfund bestemmes efter min opfattelse af fem faktorer: udbud, efterspørgsel, strukturforhold, mennesker, tid, tidsmæssig udstrækning og tidspunkt.

Balancen i finansmarkedet er præget af overskydende kapital. Alle aktører leder efter gode placeringsmuligheder. Der er masser af penge efter mange år med statsunderskud og lempelig pengepolitik. Under Corona-panikken blev enhver offentlig merudgift accepteret.

Efterspørgslen på aktier er fortsat til stede, og der indbetales pensionspenge hver eneste måned. Flaskehalsen er risikoviljen og skift i vurderingen af afkast/risiko. I øjeblikket er der dyb uklarhed om fremtiden pga. Ukraine-krigen, og der er opstået en form for vakuum. Alle venter.

Med udsigt til fortsat belastning fra høj inflation, høje energipriser og stigende renter peger udviklingen i retning af en økonomisk opbremsning, en recession. Det er også begyndt at knage i fugerne på ejendomsmarkedet, som ellers klarede sig flot igennem Corona-nedlukningen med en mat økonomi.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Intet bringer gambling på aktiemarkedet bedre frem end luftfart

Udbuddet af aktier i nye selskaber og tegninger i allerede noterede selskaber er stoppet. Der er også en opbremsning i omfanget af opkøb og afnoteringer, men der er trods alt lidt gang i sagerne. Når himlen atter bliver blå efter afslutning af Ukraine-krigen, vil der formentlig blive præsenteret en stribe Take Overs, som bare har måttet vente på bedre tider for at få Grøn Lys.

Nedture fungerer som en slags hård opdragelse for os investorer. Vi konfronteres med den barske virkelighed og rammes af uventede kurstab. Bagefter er vi blevet både klogere og mere forsigtige.

De fem faktorer i min opfattelsesmetode gennemgås i det følgende.

Punkt 1 og 2: Udbud-Efterspørgsel er i favør af købersiden, altså en opadrettet hånd under markedet.

Det svage 3. punkt er strukturelt, men får samme effekt som svigtende efterspørgsel. På investorsiden opstår der salgspres og reduktion af eksponeringen som følge af nedadgående kursudvikling (afsmittende påvirkning og teknisk kursanalyse) og dyb uklarhed for de kortsigtede forholds udvikling. Når man bliver bange, gearer man ned for størrelsen af sine positioner. En ringvirkning med neddrosling af indeksorienterede placeringer udgør en latent og alvorlig trussel, men en sådan udvikling ser ikke ud til at være indledt.

Læs også: Lau Svenssen med råd til investorer: Tænk langsigtet

Punkt 4: Den fjerde påvirkningskraft er den menneskelige side. Her er fokus rettet mod den russiske præsident Putin’s gøren og laden, da han bærer ansvaret for landets angreb og krig i Ukraine. Hvad kan han finde på? Forløbet kan pludselig ændre sig, og en ny geopolitisk situation kan fremkomme.

Punkt 5: Den femte faktor er tiden. Det dækker både den tidsmæssige udstrækning af forløb, her primært varigheden af krigen i Ukraine, og selve tidspunktet i historiens gang. Begge parametre ser ud til at få indflydelse, Ruslands kampevne har svigtet og reduceres over tid; Ukraine tilføres styrke. For selve tidspunktet er der en interessant mulighed for en magtomvæltning i Rusland.

USA-aktierne: Vil IT-aktierne få et L-forløb
Just som verden skulle normaliseres efter Corona-nedlukningerne stak Putin’s Rusland en kæp i hjulet ved at angribe Ukraine med et format som lignede ønske om en magtovertagelse i Kyiv. Det afsporede genrejsningsforløbet og har frembragt en række forandringer - især i Europa. Indtil der atter bliver fred og/eller Kreml-regimet sættes fra magten er der en tilstand med vakuum, hvor risikoen for recession vokser for hver dag der går.

Læs også: Lau Svenssen om SAS: Fly, skreg de

Normalt anskuer vi på børsmarkedet forholdene i verden med et fremsyn på 6-9 måneders tidshorisont. I øjeblikket er den adfærd suspenderet. Det gælder om at holde hovedet koldt, hjertet varmt og krudtet tørt. Vi venter på en afklaring af udfaldet og de ofre, som forløbet vil kræve.

Perspektivet på langt sigt er, at det nuværende russiske oligarkis epoke er ved at være overstået efter mere end 20 år. Enten bliver udfaldet en forvandling af Rusland, som vil tage mange år og kan blive enten fredelig, venlig og konstruktiv eller kræve forlænget spilletid med nye oligarker.

Hvis sidstnævnte indtræffer, består opgaven i at få isoleret Rusland og fastholdt dem i en rolle som harmløse i forhold til mennesker i resten af verden. Problemet er at få spærret den russiske bjørn inde efter at den er gået amok uden for landets grænser.

Det skal nok ende godt eller i det mindste med begrænset skadevirkning på omgivelserne. Livet i verden vil gå videre, og udviklingen tage fart igen efter en pause i 2020-21-22 foranlediget af Corona-nedlukningerne og Ukraine-krigen. Den opsamlede energi og virkelyst efter tre spildte år skal tages i brug og vil kunne føre til høj vækst. En ketchup-effekt.

Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Er der lys for enden af tunnelen?

Ukraine er samfundsmæssigt primært et europæisk og sekundært et amerikanske anliggende. Politisk er det dog omvendt. USA bestemmer. Resten af verden burde rulle videre og kun blive påvirket af de høje priser på fødevarer og energi samt generelt højere inflation. Kina er blevet sat i stå af landets regering pga. Corona-frygt, men den stopklods er også ved at blive fjernet.

Fornyet vækst og sektorrotation
Konklusionen er for mig at se udsigt til et forløb med positiv udgang – formentlig efter et russisk stop for angrebene i Ukraine i løbet af de næste par måneder med henblik på at cementere de opnåede erobringer og forhindre tilbagetog.

Et forlænget krigsforløb året ud vil derimod kunne give negativt pres i så lang tid og i et så stort omfang, at økonomien i USA og EU havner i en recession. Det vil blive en hård affære for aktierne at klare sig igennem.

Når freden på ny indfinder sig, vil der være grundlag for fornyet, stærk vækst. En sektorrotation i aktieinteressen med fokus på det almindelige brede marked udgør muligheden. IT-selskaber skal finde frem til en mindre og mere passende rolle end de seneste års oppustede værdier og misforståede selvforherligelse set i forhold til andre former for erhverv og arbejdsindsats.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Grøn aktieboble bristede og viser sig at være møgbeskidt

Fremtiden tilhører selskaberne og dermed aktierne. Udfordringen er at klare modvinden fra negativ påvirkning foranstaltet af farlige politikere med storhedsvanvid. Neonationalismen tilhører fortiden. Økonomisk er aktiernes eneste relevante alternativ fast ejendom, og prisniveauet her må bedømmes som meget højt.

Obligationer er ”dead meat” så længe renten stiger. Hvis statsgæld mister sin kunstige, ophøjede status kan dette marked brase helt omkuld.

There Is No Alernative (TINA) til aktier gør sig fortsat gældende.

USA kan tænkes at skulle rammes en kraftig nedtur til muligvis 9.000 som bund for Nasdaq, 3.200 som bund for S&P indekset og 28.000 som lavpunkt for Dow Jones. De potentielle tab vil dermed udgøre hhv. -17, -14 og -8 pct.

DAX vurderer jeg kun til knapt 10 pct. i down side risk med 12.250 niveauet som bundpunkt. C25 er foran med sin nedtur og burde kunne standse allerede ved 1.500, muligvis 1.400 under et eventuelt stormløb. I forhold til dagens værdi på 1.550 er afstanden kun 3 pct. ned til 1.500 punktet og 10 pct. ved et decideret dyk.

Vi burde med andre ord snart have overstået det værste på børsmarkedet selv om Nasdaq-motoren fortsat vil hoste og hakke.

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg

Læs også: Lau Svenssen: Matas – mere spændende end man skulle tro

Læs også: Simon Richard Nielsen: De store tandhjul bag historisk lave renter drejer endnu